Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Horde AIMO er udviklet fra bunden som et gaming-optimeret tastatur, der skal være mere præcist end alle konkurrenter.
Membranical repræsenterer det bedste af begge verdener – membran og mekanisk. Aktiveringspunktet midtvejs i tastens vandring giver det mest præcise og responsive anslag nogensinde og gør tastaturet både hurtigt og støjsvagt at skrive på. Island-designet er smudsafvisende og sikrer optimeret gaming uden besvær og taster med medium højde samt et nøje formgivet design til fingerspidserne, der gør det langt mere intuitivt at ramme den rette tast. Hver tast på Horde AIMO har reduceret input lag, der giver gameren en klar fordel i forhold til konkurrenterne.
Skyd genvej og skru op for funktionaliteten
Det fuldt ud programmerbare indstillingshjul og multimedietasterne giver hurtig og intuitiv kontrol over belysning, lysstyrke, dpi-indstillinger, lydstyrke og meget mere. De kan tilpasses frit efter gamerens behov. Indstillingshjulet kan roteres frit, og takket være præcise, mærkbare trin kan du skyde genvej til en mere nøjagtig kontrol over kommandoer. Indstillingshjulet er også fuldt ud kompatibelt med Windows 10 Dial-funktionen – Horde AIMO er det første gamingtastatur, der understøtter denne funktion.
Til venstre for de primære taster på Horde AIMO er der en enkelt kolonne med fem makrotaster med lav profil. Tasternes mærkbart lavere profil forhindrer helt naturligt, at du rammer dem ved et uheld. Makrotasterne har en aktiveringstid på blot 5,0 millisekunder – det giver en mere nøjagtig aktivering, der er op til 44% hurtigere end almindelige membrantaster.
AIMO-familien vokser
Som navnet antyder, understøtter Horde AIMO ROCCATs nye belysningssystem, AIMO, som det tredje produkt i serien efter Khan AIMO og Kone AIMO – og der er flere på vej. Funktionaliteten vokser eksponentielt, jo flere AIMO-kompatible enheder der tilsluttes, og de reagerer alle intuitivt og naturligt på brugerens input.
Horde AIMO er desuden fuldt ud kompatibelt med ROCCATs Swarm-driversystem, der giver gamere ekstra fleksibilitet til at justere og tilpasse udstyrets funktioner og egenskaber efter behov.
"Horde AIMO er vores bud på markedets bedste tastatur til fans af traditionelle membrantastaturer. Der er ingen andre produkter, der føles så skarpe og nøjagtige i brug og har samme muligheder for tilpasning – Horde AIMO er kort sagt det eneste tastatur af sin slags" fortæller René Korte, administrerende direktør for ROCCAT.
ROCCAT Horde AIMO er ude nu til en vejledende pris på 799 kroner.