Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Robotterne rejser sig

Nu kommer de humanoide robotter op at gå. De ligner mennesker eller dyr, og nu er de tæt på at kunne blive nyttige hjælpere, viser en række eksempler.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Robotter, der ligner menne-sker eller dyr, og som kan det samme eller mere end levende væsener – det har været en futuristisk drøm gennem gene-rationer. Men den amerikanske hærs internationale robotkonkurrence Darpa Robotics Challenge i 2015 viste, at den flittige og kvik-ke maskine er tættere på end nogensinde. Den humanoide robot er ved at blive født.

Vinderen af konkurrencen, DRC-HUBO, var en sydkoreansk robot, der både kunne noget med hænderne og gå på to ben, men samtidig var så fleksibelt tænkt, at den kunne lægge sig ned på knæ og drøne af sted i højt fart ved hjælp af de hjul, der var monteret i knæhaserne.

Tobenede og firbenede

I de seneste år har den amerikanske virksomhed Boston Dynamics (der er udsprunget af universitetet MIT) været førende inden for den humanoide robotteknologi. Her har man skabt firbenede ”dyr”, der kunne spænde af sted gennem naturen og hen over forhindringer. Det kunne være en lækkerbisken for teknologiglade generaler, får sådan et væsen kunne måske vende krigslykken i et slag ved at fungere som budbringer og måske en dag endda som soldat.

Boston Dynamics står også bag robotten Atlas, som kan gå uden at vælte, selv på trapper og i kuperet terræn. Den kan også rejse sig igen, hvis den vælter, og den kan løfte kasser og placere dem på hylder.

Indtil videre benyttes robotterne ikke i det amerikanske forsvar, som ellers har afprøvet Boston Dynamics’ firbenede BigDog, fordi maskinerne støjer for meget. Men det er kun et spørgsmål om kort tid, før humanoide robotter indgår i ethvert moderne forsvar.

Måske inspireret af DRC-HUBO har den amerikanske virksomhed udviklet en helt ny robot, Handle, som kører på hjul og har gribe-arme, så den kan flytte rundt på kasser og andre genstande. Handle er måske ikke til stor hjælp endnu, men om en eller to udviklingsgenerationer vil den kunne ansættes som verdens flittigste og hurtigste lagermedarbejder.

BigDog fra Boston Dynamics er konstrueret til militærbrug. Den går hurtigt på fire ben i næsten alle terræner.

Kunsten at holde balancen

Men det er ikke nogen nem sag at udvikle humanoide robotter, der duer til noget, og som ikke hele tiden vælter (der er adskillige, fornøjelige YouTube-videoer fra Darpa-konkurrencen). Mange sensorer og elektriske kredsløb skal fungere samtidig, alt input skal samles og koordineres, og herefter skal små elmotorer eller aktuatorer aktiveres på den rigtige måde og i den rigtige række-følge.

Blandt sensorerne er accelero-metre, som måler ændringer i hastighed, positionssensorer, som viser, hvor robotten befinder sig, afstandssensorer, vippesensorer, der måler robottens vinkel i forhold til gulv eller jord, og kraft-sensorer i hænder og fødder, som mærker kontaktfladers pres.

Robotterne benytter aktuatorer til at skabe bevægelse i lemmer og krop. Det er små maskiner, som kan drives af el, lyd, vand-, eller lufttryk – eller andre sofistikerede teknologier som plast eller piezo-elektricitet.

Handle er en robot på hjul – den kører stærkt – som kan flytte kasser og andre genstande. Handle er en robot på hjul – den kører stærkt – som kan flytte kasser og andre genstande.

Kritisk for en robot er, at den kan finde balancepunktet. Det er svært for robotter, som skal ligne mennesker, for de er meget tungere i toppen end i bunden.

Balancepunktet ligger altså højt oppe, hvor det er svært at kontrollere. Den indbyggede computer skal derfor hele tiden sammenligne data fra acceleratorer, vippesensorer og andre følere for at sikre, at robotten ikke falder omkuld. Det stiller høje krav til regnekraft og intern transmissionshastighed. Men det kan moderne systemer leve op til. Derfor står de humanoide robotter nu foran et gennembrud.

Denne syd-koreanske robot vandt en stor, international robotkonkurrence ved at kombinere ben og hjul.