Home » Samfund » Robotterne myldrer frem
Robotterne myldrer frem

Robotterne myldrer frem

Share

Robotterne kommer – har man sagt i årevis. Men i dag kommer de faktisk mere end nogensinde. Her er et lille udvalg: Nogle, du kan drømme om, og nogle, du ikke ønsker at eje. Men alle har noget helt særligt at byde på

Hyp min robothest!

Vi er i det 23. århundrede, og du tager din trofaste jernhest ud på en lille tur over prærien. Dette er bilfabrikken Hondas vision om et fremtidigt, interaktivt og personligt transportmiddel. Den ”intelligente hest” (IH) benytter sig grådigt af kunstig intelligens, stemmegenkendelse, tankekontrol og alt, hvad computeringeniører ellers kan udtænke.

[pt id=’2019934′ size=’large’ link=’file’]

 

Legorobotlegetøjet Mindstorms har nærmest videnskabelige muligheder, og du kan stort set bygge robotter, der kan alt. De kan reagere på lys, lyd, tryk osv. og har som hjerte Legos egen programmerbare NXT-mikrocomputer, der styrer, hvordan robotten skal reagere. Det giver mulighed for at bygge robotlegetøj i de mest afsindige udformninger.

[pt id=’2019935′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Denne skorpion har gribearme der kan fjernstyres.”‘]

Denne skorpion har gribearme, der kan fjernstyres.

Robothespian er skuespiller og robot på samme tid. Han og en række mekaniske skuespillerkolleger har været på banen siden 2005, men siden er den 1,75 m høje robot med aluminiumsskelet og polyethylenkrop blevet stadigt forbedret. I dag kan den bevæge sig næsten frit ved hjælp af enten servomotorer eller pneumatiske muskler.

[pt id=’2019936′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Robotten synger med en indbygget 20 watt-forstærker.”‘]

Robotten synger med en indbygget 20 watt-forstærker.

Det er hårdt for professionelle plejere at løfte patienter. Det klarer Riba II. Bløde sensorer over alt på robottens overarme, underarme, sokkel og krop mærker, når der er fysisk kontakt med en patient og anslår patientens position og vægt. Riba kan løfte 80 kg og er bevidst ikke alt for menneskelig for ikke at skræmme patienter og plejepersonale.

[pt id=’2019938′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Riba II er stor og blød som en bamse.”‘]

Riba II er stor og blød som en bamse.

Denne robot er så sød og beroligende, at den kan trøste syge og ensomme patienter på plejehjem og hospitaler. Sælrobotten blev designet af japaneren Takanori Shibata helt tilbage i 1993, men fandt først vej til offentligheden i 2004. Paro reagerer på berøring og kan reagere på navne og vise følelser med øjnene og små smæk med halen.

[pt id=’2019939′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Paro udstøder ægte sællyde optaget i Canada.”‘]

Paro udstøder ægte sællyde optaget i Canada.

Denne lille batteridrevne robot fra Panasonic har allerede forceret Grand Canyon og spadseret 500 km fra Tokyo til Kyoto. Men nu har den kun 17 cm høje robot, der drives af tre AA-batterier, deltaget i et triatlon på Hawaii og er blevet en ægte jernmand efter først at svømme 3,8 km, så cykle små 200 km og runde af med en gennemført maraton. Præstationerne blev dog fordelt mellem tre robotter specialiseret til hver sin sportsdisciplin.

Se også:  Deebot 900 [TEST]: Effektiv robotstøvsuger til god pris
[pt id=’2019940′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Evolta hedder robotten og den kan også cykle.”‘]

Evolta hedder robotten, og den kan også cykle.

Det amerikanske firma Boston Dynamics står bag en af de mest praktisk anvendelige robotter, som Pentagon nogensinde er blevet tilbudt. Robotten kaldes AlphaDog eller BigDog og er et regulært pakæsel på fire ben. Robotten har en utrolig balance og kan kravle op ad bjergsider, gå på isdækkede søer og tumle gennem mudder. Og giver du den et ordentligt spark fra siden, genvinder den balancen som en hund takket være en gyroskopisk sensor i hovedet og et helt arsenal af sensorer i hvert ben.

[pt id=’2019941′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”BigDog kan fjernstyres og er fremtidens pakæsel.”‘]

BigDog kan fjernstyres og er fremtidens pakæsel.

Den meget menneskelige robot Asimo (Advanced Step in Innovative MObility) blev skabt i 2000 som hjælp til bevægelseshæmmede og har siden gennemgået en forrygende næsten menneskelig udvikling. Den første Asimo var 120 cm høj og vejede 52 kilo. I dag kan Asimo genkende både personer, lyde og genstande, løse praktiske opgaver og reagere fornuftigt på en lang række udfordringer. Og så kan Asimo skam løbe op til 11 km/t.

[pt id=’2019942′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Også robotter gennemgår en evolutionær udvikling.”‘]

Også robotter gennemgår en evolutionær udvikling.

I det midtfranske arkitekturmuseum FRAC Centre har en flok flyvende robotter bygget en 6 meter stor model af et højhus på tre dage. Robotterne kaldes quadrokoptere, og de har høj manøvreevne og kan styres med millimeterpræcision af et system af kameraer, som tracker de op til 50 flys position 370 gange i sekundet, mens computere styrer trafikken trådløst og hindrer sammenstød i det kun 10×10 meter store lokale.

[pt id=’2019943′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Robotten kan flyve og bygge med mursten.”‘]

Robotten kan flyve og bygge med mursten.

Den blot én meter høje iCub-robot, der blandt andet kan skyde med bue og pil, er nomineret til at bære den olympiske ild i år. iCub blev oprindelig bygget for at se, om det er muligt at få robotter til at lære på samme måde som børn.

[pt id=’2019944′ size=’large’ link=’file’]

 

Her er fremtidens bud på en robotstøvsuger. Nanophea er inspireret af et lotusblad og er meget intelligent. Den spreder bittesmå vanddråber ud på underlaget, og de tiltrækker alle slags snavspartikler, som den derpå suger op. Vandet filtreres og bliver genanvendt. En særlig scanner ”udser” sig straks snavsede områder.

[pt id=’2019945′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med en højde på blot 12 cm kan Nanophea komme ind under møbler.”‘]

Med en højde på blot 12 cm kan Nanophea komme ind under møbler.


TAGS
Lego
murer
patientvenlig
robot
robotstøvsuger
skuespiller
udvikling

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S