Home » Smart hjem » Robotstøvsugere [TEST]: Intelligent rengøringshjælp
Robotstøvsugere [TEST]: Intelligent rengøringshjælp

Robotstøvsugere [TEST]: Intelligent rengøringshjælp

Share

Støvsugerrobotterne bliver smartere og smartere. De kortlægger dit hjem til mindste detalje og giver dig special-tilpasset rengøring af hvert et rum. Nu kan de endda også tømme sig selv og adlyde stemmekommandoer

Der er sket meget siden de første støvsugerrobotter ubehjælpeligt tumlede rundt i vores hjem. Ved hjælp af avanceret software og stærk sensorteknologi er de nyeste i stand til at navigere gindningsfrit igennem dit hjem næsten uanset, hvor kringlet indretningen er. Samtidig har de fået nye features, der integrerer dem med dit smarte hjem. Vi tester tre af de aktuelle topmodeller.

Kortlægger dit hjem

Før robotterne kan levere en effektiv rengøring, skal de kende dit hjem. En kortlægningsfeature er del af de tre testdeltagere. Under den første rengøring eller ved en decideret testkørsel skabes et kort over dine rum.

Kortet kan du se i appsene, som i det hele taget er din primære adgang til alt andet end de mest basale funktioner. Efter en hurtig opsætning kan du kommunikere med støvsugeren via din smart-phone.

Nøjagtigheden af kortene er generelt imponerende. Med et visuelt overblik over dit hjem, får du mulighed for at vælge specifikke rum, der skal støvsuges. Har du flere etager, er iRobot og Neato endda i stand til at lave individuelle kort for dem og holde styr på, hvilken etage de aktuelt arbejder på. iRobot lærer også, hvilke dele af rummene der er mere beskidte end andre og sørger for at give disse en ekstra grundig omgang.

Se også:  Intelligent robotstøvsuger sparer dig for oprydningen

Hos de to andre er det muligt, via den visuelle oversigt, at markere grænser, som støvsugeren ikke må krydse. Det er også muligt med iRobot, men kræver at du opsætter en fysisk “wall barrier”, der medfølger. Det gør det mere omstændeligt og betyder, at du kun kan oprette én grænse ad gangen.

iRobot bruger kameraer til at orientere sig, mens de to øvrige testdeltagere anvender laser.

iRobot er mere tilbøjelig til at ramle ind i ting, til gengæld oplevede vi ikke en eneste gang, at den sad fast i gulvtæpper eller kludrede sig ind i ledninger.

Robotten er løs

Neato måtte vi hive løs af gulvtæppet et par gange, mens Deebot forvildede sig ind, hvor den ikke kunne finde ud. Det var også den af de tre, der havde sværest ved at komme over forhindringer som høje dørtrin.

Se også:  Deebot 900 [TEST]: Effektiv robotstøvsuger til god pris

Generelt er de dog rimelig gode til at navigere alle tre. De finder helt ud i siderne og i hjørnerne for at få alt skidtet med. Og de falder ikke ned ad trapper.

En fordel hos de to laserstyrede modeller er, at de ikke behøver lys for at finde rundt. De kan gøre rent i et bælgmørkt rum.

Tal til støvsugeren

Rengøringen kan sættes i gang manuelt på støvsugeren eller i appen. Eller du kan tale til robotterne. De er kompatible med Amazon Alexa, som dog kun fungerer på engelsk, og med Google Assistant, som hos iRobot og Deebot fungerer på dansk.

iRobot udmærker sig ved at forstå mere end blot “start rengøring” og “stop rengøring”. Du kan også bede den om at støvsuge specifikke rum. Sig”støvsug soveværelset”, og rengøringen startes der. Neato kan til gengæld styres fra et Apple Watch eller Android-ur.

TAGS
deebot
ecovacs
iRobot
Neato
robotstøvsuger
Roomba

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S