Robotsonder: Rummets handyman redder gamle satellitter

Robotsonder: Rummets handyman redder gamle satellitter

Share

Jorden er omgivet af et mylder af mere eller mindre ubrugelige, gamle satellitter. Men i stedet for at ende som rumskrot kan mange af dem mod forventning repareres – takket være nye, computerstyret robotsonder

Jordkuglen er omgivet af satellitter og robotsonder. Hundredevis af små drabanter befinder sig i fast kredsløb omkring 36.000 km over Jorden, hvor de suser rundt med nøjagtig samme hastighed, som vor klode drejer om sig selv.

Det kan være satellitter til tele eller vejr eller militære sonder, men fælles for dem er, at de er geostationære og altså følger ”geosynkront” med Jordens rotation, så de altid befinder sig over samme punkt i forhold til jordoverfladen.

Mange af disse ”GEO-satellitter” har hængt der i over 30 år og er i stigende fare for at blive ødelagt af meteorer, sammenstød med andre rumgenstande eller må ligefrem skydes ned.

USA, der har flere GEO-satellitter i kredsløb end nogen anden nation, rapporterer om funktionsfejl, operationelle forsinkelser, dækningssvigt og flere andre uheldige hændelser som følge af almindelig nedslidning og forældelse.

Problematik 

Men det er ikke umiddelbart muligt at servicere eller reparere satellitter, når de først én gang er sendt op i kredsløb. De er optimerede til et eller to formål og kan hverken ændres, tilpasses eller opgraderes.

Nutidens GEO-satellitter ligner en gammel Nokia 3210-mobiltelefon. De er robuste, stabile og kan formidle et signal, men så heller ikke rigtig mere.

Og udtjente satellitter er i bund og grund det samme som rumskrot, der blot sejler nyttesløst rundt til gene for anden rumtrafik, ligesom de kan falde ned og ramme Jorden og beskadige eller forurene omgivelserne.

Robotten har mange evner

Rummets lille handyman, RSGS, kan bruges til mange opgaver, som det fremgår af disse første skitser til sonden. Det lille, manøvredygtige servicerobotfartøj har en særlig forsats med fjernstyrede robotarme, kaldet Frend, som er drevet af strøm fra det relativ store solpanel.

Solpanelet, som der kun er et enkelt af i denne illustration, er foldet sammen under opsendelsen, og ude i rummet, hvor det aldrig blæser – for der er ingen luft – betyder det ikke noget, at der stikker et stort panel op fra den kun 7 kilo tunge sonde.

 


For eksempel kan én robotarm holde den fejlbehæftede satellit fast, mens den anden robotarm udfører de nødvendige reparationer som eksempelvis justering af antenner og solpaneler. Frend-robotarmene vil endda kunne håndtere værktøj og redskaber.

Robotten vil også kunne inspicere og opgradere satellitter med ny hardware, så de får nye funktioner og kan få et forlænget liv, selvom deres primære opgave ikke længere er relevant.

Del denne