Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Allerede som 18-årig oplevede Jakob Kjeldbjerg sit første eventyr, da han gik ned på den lokale togstation i hjertet af Jylland og købte en interrailbillet. Han ville rejse til Syd-europa i en måned. Alene. Han ville mærke, hvordan det var at bevæge sig frit rundt i fremmede lande og selv beslutte, om dagens udflugtsmål lå i øst eller i vest. Den dag i dag tænker Jakob Kjeldbjerg ofte tilbage på turen som en oplevelse, der var med til at modne ham. Noget han senere fik brug for i den hårde fodboldverden, hvor han senere blev professionel – med blandt et ophold i engelske Chelsea F.C. og 14 landskampe for det danske landshold som højdepunkter.
Mange år senere fortsatte eventyret helt bogstaveligt for Jakob Kjeldbjerg, da han afløste Thomas Mygind som vært på de populære Robinson Ekspeditioner, hvor en gruppe helt almindelige mennesker presses til det ekstreme på en øde tropeø. Den værtsrolle har han med en enkelt undtagelse haft lige siden og deltager i år i sin 9. sæson.
“Robinson holdt pause sidste år. Og grunden til, at vi starter op
igen, er den simple, at vores seere har bedt om at få det tilbage. De har savnet Robinson,” indleder Jakob Kjeldbjerg. “Hvis jeg skulle komme med en forklaring, må det være, at hverdagen for mange mennesker i dag går så utroligt stærkt. Og så tror jeg godt, de kan lide at have det her program, hvor det ikke går så forfærdelig stærkt. Og så er det almindelige mennesker, man kan identificere sig med, der deltager. Du kan altid finde én ud af de 16-20 mennesker, hvor du tænker: Det kunne egentlig godt være mig. Det gør Robinson nærværende for folk. Man kommer på en oplevelsesrejse sammen med dem på godt og ondt. Man kommer til at synes mere og mere om den, man syntes var en idiot i første afsnit, og mindre og mindre om den, man syntes var sympatisk i starten.”
Hvad har forandret sig mest fra dengang, du begyndte at lave Robinson, til i dag?
"Jeg har selv været med på en kurve, hvor vi gjorde hver sæson vildere og vildere og ondere og ondere end den forrige. Men for nogle år siden kunne vi mærke på os selv og på seerne, at nu var det nok. Det begyndte at blive mig mod deltagerne, og det blev grovere og grovere. De var eksempelvis i fangedragter et år, og vi havde også en skuespiller med, som spillede morder. Det var en vild succes, men hvor skulle vi hen derfra? Hvad er det næste efter en morder? Det var der ingen af os – heller ikke seerne – der kunne forestille sig. Så vi blev enige om, at Robinson skulle tilbage til det, det basalt set handler om: overlevelse og omgangen mellem mennesker,” siger Jakob Kjeldbjerg.
Hvad har fællestrækket blandt alle vinderne af Robinson været?
“Det er meget svært at svare på, men det tætteste, jeg kan komme på et svar, er, at det har været mennesker, der har turde at spille sig selv 100 pct. ud. Vi mennesker har en tendens til at sætte et filter op og have en dagsorden, når vi tager ud på eventyr. Dem, der har vundet, har ret hurtigt formået at smide filteret, glemme dagsordenen og har bare levet sig ind i eventyret,” forklarer Jakob Kjeldbjerg.
Øjeæblet på løven
Det foregår anderledes afslappet, når værten selv tager på ferie med sin familie.
“Når jeg rejser med min familie, leder vi generelt efter aktive ferier, storbyferier. Eller i hvert fald alt andet end strand og swimmingpool. Vi bor i Sydfrankrig 20 minutter fra Middelhavskysten og er også så heldige at have en swimmingpool. Så vi går efter noget andet end det, vi har til daglig, når vi rejser. Vi elsker eksempelvis at besøge London og Paris og er der måske to gange om året. Det kan være et par overnatninger i London for at opleve julehyggen, eller det kan være en sensommer i Paris, hvor man kan sidde ude på deres fantastiske caféer,” siger Jakob Kjeldbjerg.
Hvilket elektronisk udstyr kan man finde i din kuffert?
“For et par år siden forærede jeg min kone et rigtigt godt kamera. Et Canon. Jeg er ikke så teknisk anlagt, så jeg ved ikke engang, hvad modellen hedder, men det kan zoome herfra og til månen. Det var inspireret af, at vi skulle på safari i Sydafrika med vores to piger, hvor jeg kunne regne ud, at der ville være mulighed for at tage nogle gode billeder af dyrelivet. Og det lykkedes også – vi kom helt op i øjeæblet af løven. Selvom jeg ikke går op i den slags, kan jeg godt se, når det er kvalitet. Der er en grund til, at man betaler mange penge for et godt kamera. Om aftenen når vi kom tilbage til hotellet, sad vi og så alle billederne igennem sammen. Det var en god måde at reflektere over dagen på.”
Hvad ligger der ellers i din kuffert?
– “Jeg har en iPod shuffle. Det er mit kæreste tekniske eje. Jeg kan godt lide at gøre et eller andet aktivt hver dag – løbe eller cykle – og der er det simpelthen så nemt med en shuffle. Den kan ikke andet end at spille musik. Og så er den ikke dyrere, end at når jeg sveder den i stykker, så har jeg det fint med at købe en ny.”
“Jeg kan heller ikke rejse uden en bog. Selv hvis det bare er en togtur på en time. Bogen er det første, jeg pakker. Men det skal være en gammeldags bog, jeg skal have noget at bladre i. Jeg er ikke helt med på E-readerne endnu. Jeg kan godt finde på at læse biografier, men det er som oftest skønlitteratur, gerne krimier, jeg læser. Lige nu er det Michael Katz Krefelds Sort sne falder,” fortæller Jakob Kjeldbjerg.
Har du et godt råd, du kan give videre til andre rejsende?
"Det er uhyggeligt banalt, men jeg har profiteret meget af det, og jeg tror, at der er mange, der misser det, når de tager på ferie. Det er ordet smil. Hvad et smil ikke kan gøre af underværker, når man tager til et fremmed sted… Jeg tror nogle gange, man glemmer det, fordi man er lidt usikker på et menneske, der står over for en, som man ikke rigtig forstår og omvendt. Men min erfaring er, at man bare skal sætte et stort smil op og begynde at fægte med arme og ben. Hvis man gør det, finder man altid en løsning, og den, man står over for, vil gerne gå en ekstra meter for at hjælpe dig. Jeg tillader mig at sige – uden at skulle lege Thomas Blachman – at det er vi danskere nok ikke verdens bedste til. Der er vi nok lidt reserverede og sky som folkefærd,” siger Jakob Kjeldbjerg og afslutter.
“Når min familie og jeg ankommer til et hotel, har vi flere gange oplevet, at værelset ikke helt levede op til det, vi havde bestilt. Så kan man enten gøre det, at man ringer ned og brokker sig. Eller man kan gøre, som vi gør, og gå ned med et ordentligt smil på læben og lægge ud med at rose hotellet generelt. Og så kan man derefter høre, om der er mulighed for at gøre noget ved værelset. Som oftest resulterer det i, at vi får et andet og bedre værelse.”
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Blå bog
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]
