Home » Robot » Rigtige, kloge mænd VS. rigtigt kloge computere
Rigtige, kloge mænd VS. rigtigt kloge computere

Rigtige, kloge mænd VS. rigtigt kloge computere

Share
Den røde panikknap

Elon Musk står langt fra alene med sin frygt. Bill Gates er også ude med alarmen og sammenligner i fuld samklang med Musk løbsk AI med en atomkatastrofe. Lidt samme sang nynner Nick Bostrom, der er professor i filosofi i Oxford, i sin bog ”Superintelligence” fra 2014, og i koret blander sig også Silicon Valley-koryfæet Sam Altman, der dog modererer temaet en anelse ved at tilkendegive, at skal det endelig være, vil verden være bedre tjent med, at AI vil blive udviklet af privatpersoner, der er parat til at overdrage maskinintelligensen til hele menneskeheden og dermed til gavn for alle, frem for vilkårlige organisationer og magthavere, der formentlig helst vil udnytte AI til gavn for sig selv.

Som eksempel på sådan en organisator, der under ingen omstændigheder bør få nogen chance for at udvikle AI, er den tidligere specialist i selvkørende biler (og projektansatte hos Uber og Waymo) Anthony Levandowski, der for nylig blev fyret i unåde og nu er beskæftiget med at grundlægge en religiøs non-profit bevægelse centreret omkring en kunstig intelligens – “The Way of the Future” – som vi mennesker kan tilbede som et teknokratisk alternativ til kirken.

I mellemtiden har Musk og Altman fundet sammen om at stifte OpenAI, der også er et nonprofit foretagende blot med det formål at arbejde for sikker (dvs. ufarlig) kunstig intelligens.

”Men måske hører maskinintelligens til universets orden,” funderer Musk. “Stof kan ikke organisere sig til chips, men det kan samle sig til intelligente væsner, der med tiden vil kunne fremstille chips. Går det galt, kan vi måske designe en stor rød nødknap. Men jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville bryde mig om at nærme mig knappen, for er der tale om en magtfuld superintelligens, vil den uden tvivl stritte imod og uddele gedigne lussinger til de tættest stående.”

Hvis bare vi opfører os ordentligt

Herhjemme erkender danske eksperter i AI, at smarte dræberrobotter naturligvis ikke vil være smart. Professor Anders Kofoed-Petersen fra Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens (DCAKI) udtrykker det på denne måde: ”Hvis vi gerne vil udslette vores egen race, så virker dræberrobotter som en effektiv måde at gøre det på. Det fjerner jo incitamentet til at stoppe en krig, hvis parterne ikke selv har menneskeliv på spil, og det er selvsagt uhyggeligt. Men det er ikke det samme, som at jeg tror, at selve udviklingen af kunstig intelligens er farlig”, understreger han og tilføjer, at han nok betragter sig selv som mere teknologi-positiv end de tre berømte AI-modstandere.

Henrik Schärfe, der leder Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet er verdenskendt for en nøjagtig robotkopi af sig selv. Han mener, at AI kun vil udgøre en trussel, hvis vi ødelægger den Jord, som også intelligensen bor på.

Anders Kofoed-Petersen er overbevist om, at de tre herrer alene går så bastant ud for at tvinge os andre til at tage stilling, mens der endnu er tid. ”Det er vigtigt, at vi taler om, hvad vi vil med AI-teknologien i det store perspektiv, og vi ved jo alle, at der skal farverige erklæringer til for at vinde pressens opmærksomhed,” forklarer han. ”Men jeg kan ikke rigtigt relatere til en frygt i det format, som d’herrer synes at nære, for det virker noget overdrevet i forhold til, hvor vi er i udviklingen,” understreger den danske professor i AI, der også mener, at vi burde døbe teknologien noget andet end ”kunstig intelligens, der næsten af sig selv fremkalder forkerte associationer.

Se også:  Sommertema: Den elektroniske have folder sig ud

”Det får det til at lyde, som om det drejer sig om en kunstig udgave af dig eller mig, og der er vi slet ikke endnu. Eksisterende AI-algoritmer kan løse meget specifikt formulerede problemer. Det gør de så også bedre end mennesker, men til gengæld kan de intet andet end det, så vi skal passe på ikke at lade os rive med af påstande om all-round intelligente robotters magtovertagelse. Dog er der den sandhed i det, at selv om vi lige nu tilpassede vores undervisningssystem til fremtidens behov, så vil der stadig være 25 års leveringstid på kandidater, der kan det, vi måske får brug for om 25 år. På det punkt er vi ikke i stand til at omstille os hurtigt nok,” afgør professor Anders Kofoed-Petersen fra Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens. Henrik Schärfe, der leder Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet og blev verdenskendt for en nøjagtig robotkopi af sig selv, mener, at vi kun vil opfatte AI som en trussel så længe, vi står i begreb med at ødelægge kloden.

”Det er det bedste argument, en kunstig intelligens vil have, for at udrydde os, og derfor er det nok ikke så meget AI i sig selv, vi frygter, som konsekvenserne af vores egen opførsel,” pointerer han. Så i stedet for at grue for, at kunstig intelligens måske vil nå frem til, at kloden er bedst tjent uden os, bør vi måske opføre os på en måde, så kloden slet ikke vil kunne undvære os.

Professor Anders Kofoed-Petersen fra Dansk Center for Anvendt Kunstig Intelligens (DCAKI) mener, at vi burde døbe teknologien noget andet end ”kunstig intelligens”, der næsten uvilkårligt fremmaner uheldige associationer.

Se også:  Intelligent robotstøvsuger sparer dig for oprydningen
Stephen med på Elons raket

Mest notorisk af alle delte den nu afdøde verdensberømte britiske fysikprofessor Stephen Hawking sine amerikanske meddebattørers bekymringer: “Succesfuld udvikling af kunstig intelligens vil være det største fremskridt i menneskehedens udvikling, men det kan også meget vel blive det sidste”, profeterer han.

Den direkte årsag til, at den geniale engelske fysiker, der led af en uhelbredelig og stærkt invaliderende nervesygdom, begyndte at gøre sig disse tanker, var i øvrigt udviklingen af det AI-program, der styrede hans talemaskine og efterhånden havde lært sig Hawkings tænkemåde og kunne forudse, hvilke ord og udtryk han ville benytte. Det fandt Hawking næsten for smart.

”Med mindre vi står forberedt, kan vi risikere, at AI i stedet for at løse problemer vil give os problemer. AI kan styre dræbervåben, ødelægge hele vor økonomi og tjene som et middel for de få til at undertrykke de mange,” advarede Hawking kort før sin død. ”AI vil kunne udvikle selvstændighed og vil kunne forbedre sig selv i et stadigt hastigere tempo. Vi mennesker er begrænset af langsom biologisk udvikling og vil ikke kunne følge med.”

Hawking er derfor enig med Elon Musk så langt, at vi må emigrere til andre planeter for at overleve. Men ikke nødvendigvis på flugt fra en fjendtlig AI, men snarere fordi, vi har drænet Jorden for råstoffer og forgiftet vores egen planet til ukendelighed. ”Det bør være menneskehedens topprioritet at kolonisere nye verdener for at overleve som race,” drønede Stephen Hawking i nogle af sine sidste skrifter.

Bevidst ond og ubevidst god – eller omvendt

I debatten hører vi dog også tit det argument, at en intelligent og bevidst maskine ikke nødvendigvis vil have samme behov for magt, mangfoldiggørelse og selvopretholdelse som mennesker.
”Det er simpelt hen noget ulogisk sludder,” protesterer bl.a. Stuart Russell, der er professor i computervidenskab ved University of California. ”Selvfølgelig vil en intelligent robot have selvopholdelsesdrift, uden at du nødvendigvis specifikt programmerer den til at have det. Alene det, at du giver den en opgave, indebærer jo, at robotten må holde sig funktionsdygtig for at løse denne opgave. Og hvis nogen forsøger at hindre den, vil den selvsagt opponere.”

Musk, Hawking og Gates er da også enige om, at selv om en maskinel superintelligens måske ikke vil være ond, vil den alene med sin ud over alle grænser resultatorienterede arbejdsindstilling sandsynligvis nå sine mål med en effektivitet, hvis lige vi aldrig har set. Indbefatter disse mål magt, vil sådan en kapacitet derfor let kunne udløse tredje verdenskrig.

For at forhindre at nogen anvender kunstig intelligens og dræberrobotter inden for militær krigsførelse, har både Musk, Hawking og Bill Gates i formfuldendt treenighed skrevet under på et åbent brev til FN med bøn (krav) om at forbyde AI-kontrollerede våben i enhver farve og form.

TAGS
AI
Kunstig intelligens
robot

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S