Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Retrolækre pixels er rent bedrag!

Olympus om-d ligner et spejlrefleks i flot retrostil. Men i virkeligheden er der tale om et systemkamera!.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Olympus Pen systemkamera-erne er ektremt lækre blandt andet på grund af det fede re-trodesign, og nu kan du også få det som spejlrefleks-! Eller faktisk ikke. Når man bruger Olympus OM-D E-M5 første gang, bliver man nemlig lidt forvirrret. Det ligner et DSLR-kamera og har da også analog søger – men kigger du gennem denne, kommer der en LCD-skærm til syne! Afmonterer man objektivet, kan man straks se, at der ikke er noget spejl.

Galt eller genialt?
Der er nemlig tale om et systemkamera forklædt som et spejlrefleks-! Er det snyd, og har Olympus lavet et selvmål, eller er det genialt? Olympus har ikke markedsført OM-D som et spejlrefleks-, og det har da også tilnavnet Pen som de mindre modeller. Men det ligner et, men uden funktionaliteten fra et DSLR. For selvom den lille LCD-skærm er meget lysstærk – reelt er der ekstra lys i skærmen i forhold til virkeligheden. Ja, så får den aldrig den opløsning eller det billede, du får af at se gennem et spejl direkte ud gennem objektivet. Det er faktisk lidt nedslående.

Men omvendt bruger rigtig mange jo alligevel blot LCD-skærmen som søger – også på ægte DSLR-kameraer. Så svaret på, om det er galt eller genialt, må afgøres af den, der bruger kameraet.

Design med klasse
Ægte DSLR eller ej er altså en smagssag, og det er det vel også, om man kan lide at have et topmoderne kamera pakket ind som et gammelt. Men når det er lavet så gennemført og lækkert som her – og som i de mindre Pen-modeller – bliver det attraktivt.

Man har nærmest lyst til at finde en Tweedjakke på et loppemarked og trille af sted i åben Morgan med sixpence på hovedet, når der skal ud og tages digitale pletskud. Kameraet er nemlig gennemført lækkert – et fint halvtungt hus belagt med tyk gummi, der giver et godt greb. Knapperne på toppen føles gode at dreje på (en næsten analog feeling), og kun bagpå ligner det et moderne kamera med de funktionsknapper, der hører sig til. Dem kan man kun se som bruger, så det er fint nok, for de hører faktisk ikke til i et ellers så gennemført kamera i stilen.

OM-D E-M5 fås med forskellige objektiver. Det testede på 12-50 mm fylder godt og passer i designet. Dog er det ikke så lækkert udført som selve huset. Her kunne man godt gøre lidt mere – for med en prislap med objektiv på omkring 10.000 kroner skal alt være perfekt. For til den pris kan du jo få endog rigtig gode ægte DSLR-kameraer.

Godt men dyrt
Så for at slå det fast med 7-tommers-pixels med det samme, så skal du ikke købe OM-D alene for kvaliteten. For selvom den er god, kan du for færre penge få et DSLR-kit med to objektiver, som giver lige så høj kvalitet og endda flere muligheder.

Men man køber jo heller ikke en Porsche, fordi den er praktisk, eller man ikke kan få andre biler billigt, der kan køre hurtigt. Man køber den for herlighedsværdien – og dén er høj i Olympus OM-D. Du vil skille dig ud med et fantastisk lækkert stykke legetøj og et, der signalerer, at du ikke er til den traditionelle hyldevare.

Og det er ikke bare blær det hele. For kameraet er dels let og dels hurtigt at betjene. Autofokus kører ekstremt hurtigt og præcist, og LCD-skærmen står godt og skarpt. Billedkvaliteten er, som når Olympus er bedst – det vil sige med høj farvemætning og billeder, der bare er lækre at se på.

De 16 megapixels udnyttes også til fulde af det gode objektiv. Detaljerne står helt rent og skarpt, også når der zoomes ind. Så OM-D er en perle, men en du betaler mange penge for, når man ser på funktionaliteten alene.