Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Regeringen satser på brint: Afgørende for at nå klimamål

Regeringen har besluttet at gå ind i et europæisk storskalaprojekt på brintområdet. Det skal bidrage til at indfri klimamålsætningerne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Elektrificering fyldet det meste af snakken, når det gælder grøn omstilling, men der er andre midler til at nå dette mål. Et af dem er brint.

Der findes sektorer, hvor ren elektrificering ikke er nok med den teknologi vi har i dag. Eksempelvis skibe, luftfart og industrielle processer. Her kan grønne brændsler være løsningen.

Derfor har regeringen besluttet at gå med i et europæisk samarbejde på området for vedvarende brint. Der er sat 77,6 millioner kroner af til at styrke udvikling af produktion og anvendelse af vedvarende brint på tværs af EU. Det sker gennem det fælleseuropæiske projekt (IPCEI), hvor 23 lande på tværs af EU deltager, med Tyskland og Frankrig i spidsen.

Enormt potentiale

”Danmark er beviset på at en grøn politik ikke står i modsætning til vækst og arbejdspladser. Tusindvis af danskere arbejder i dag med grønne teknologier, der ikke fandtes tidligere. Danmark er nu et grønt foregangsland, og den styrkeposition skal vi fastholde. Derfor er jeg glad for, at vi deltager i projektet om brint, så vi understøtter udviklingen og brugen af vedvarende brint som brændstof. Danske virksomheder har et enormt potentiale på området, og det skal vi understøtte, så vi forbliver blandt de bedste i Europa, får udviklet nye eksportmuligheder og samtidig hjælper med at indfri vores klimaambitioner siger erhvervsminister, Simon Kollerup."

Klima-, Forsynings- og Energiminister, Dan Jørgensen supplerer:

”Vi når ikke i mål med den grønne omstilling i Europa, hvis ikke vi investerer i nye grønne teknologier og sætter gang i udviklingen af grønne brændstoffer som blandt andet brint. Vi går forrest i Danmark, og er med til at støtte danske virksomheder, der vil bygge nogle af Europas største PtX-anlæg, og med deltagelsen i det her storstilede europæiske brint-projekt fortsætter vi udviklingen af fremtidens grønne Europa. Når vi fremover skal være klimaneutrale, er det netop store PtX-projekter, der hjælper os med at opnå de ambitiøse klimamålsætninger.”

Erhvervsstyrelsen har åbnet op for ansøgninger til den kommende proces frem mod udvælgelsen af de danske projekter, der kan deltage i IPCEI-projektet på brint. Frist for ansøgninger er 7. april kl. 12.00.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere