Guide: Rediger billeder i Photoshop

Guide: Rediger billeder i Photoshop

Share

Har du kameraet eller smartphonen fuld af feriefotos, kan du nemt hente dem over i pc’en og give dem en hurtig finjustering i Photoshop Express. Det er enkelt – og gratis

Redigering af fotos er noget af det bedste, du kan bruge din Windows-pc til. Ikke alene er det relativt ligetil, der findes også utallige apps. Windows 10 bliver endda leveret med sin egen fotoapp, Billeder, så det er nemt at kom-me i gang. Men går du lidt mere i dybden og udforsker Windows Store, finder du programmer, som kan en del mere end Micro-softs billedredigeringsprogram.

Her ser vi på Adobe Photo-shop Express, en gratis app fra et af de største navne i branchen. Adobe står bag professionel software som Photoshop og InDesign, som vi her på redaktionen bruger til at lave Datatid TechLife, og Adobe laver programmer. Derfor ved de også en del om at optimere dine ferie-skud. Så læs videre, hvis du vil lære lidt om, hvordan du gør det i den gratis Photoshop Express.

Se også:  Gratis app bringer mobilen tættere på spejlreflekskameraet
1 Fix det med et enkelt klik

Er tiden kort, så brug Photoshop Express’ ”Auto Fix”. Denne funktion virker hurtigt, men har også sine begrænsninger. I billedet foroven har Photoshop-appen lysnet mørke områder og ændret himlens farve til en lysere blå, men den skæve horisont er der stadig. Altså, må vi arbejde lidt videre.

2 Ret horisonten op

Horisontens skævhed forstærkes af en vakkelvorn gangbro. Heldigvis kan billedet nemt rettes op, selvom det koster lidt i bredden. Ved at bruge værktøjet ”Crop” (beskæring) til at beskære billedet til, roteres det lidt. Denne beskæring fjerner samtidig lidt af billedet helt ude i siderne. Men det er til at leve med.

Se også:  Gratis animations-app får et skud video

3 Yderligere beskæring

Ved at beskære et billede, påvirkes kompositionen også. Vi vælger at beskære gangbroen nederst til venstre, så vi kan koncentrere os om bådene og vandet. Flyt hjørnerne af beskæringsværktøjets rektangel, så de dan-ner et firkantet billede i højre side af originalen, hvilket gør det mere interessant at se på.

Del denne