Home » Byg selv » Raspberry Pi gør det nemt at komme i gang med små projekter
Raspberry Pi gør det nemt at komme i gang med små projekter

Raspberry Pi gør det nemt at komme i gang med små projekter

Share
Lego-skruen uden ende

De 379 kroner for selve computer-printkortet er kun begyndelsen. Det vil nok være smart at investere i et kabinet, så mikrocomputeren er beskyttet mod væske og pilfingre. RPI 3 skal desuden have strøm fra en 5 V/2 A lysnet-adapter med microUSB-stik, og et microSD-kort på mindst 4 GB er nødvendigt til operativsystem, software og lager. De sidste to tilbehørsprodukter har mange nok liggende i en skuffe.

For at interagere med RPI 3 skal der være en skærm, som kan sluttes til HDMI-terminalen, og som minimum en mus – kablet eller trådløs via en USB-dongle.

Man kan slå to fluer med et smæk ved at købe en 7”-touchskærm med en opløsning på blot 800 x 400 pixel til 679 kroner. Det har jeg gjort, og det er ikke en investering, som jeg er stolt af. For det første reagerer skærmen temmelig sløvt og nogle gange slet ikke. For det andet er det nødvendigt med endnu et kabinet eller i det mindste en bordfod for at betjene skærmen med én hånd. Det øger totalprisen med 100 kroner eller mere. Så foretrækker jeg at bruge en af mine andre skærme uden touch.

Se også:  Guide: Kør Steam på din Raspberry Pi

Hvis man begynder helt på bar bund med en Raspberry Pi, kan det være smart at købe en startpakke. Et kit med det allermest nødvendige kan fås for 649 kroner. En mellempakke, der også omfatter et trådløst USB-tastatur med touchpad, koster 949 kroner, og et stort kit til 1899 kroner indeholder både den nævnte touchskærm og et 8 megapixel kamera.

Det løber op, så udtrykt på en anden måde er en RPI 3 ”all inclusive” ikke noget prismæssigt alternativ til en billig tablet eller notebook. Det er selvfølgelig heller ikke meningen.

Gør det hele selv

Her på Alt om DATA er nogle af os stadig glade for selv at bestemme, hvordan vores pc’er skal se ud, og hvad de skal kunne. Vi bruger timer og dage på at vælge kabinet, bundkort, cpu, gpu osv., indtil vi bestiller hele molevitten, hælder stumperne sammen, installerer software og krydser alle tommelfingrene.

Se også:  Guide: Stream live til YouTube fra din Raspberry Pi

Det fascinerende ved en computer som RPI 3 er, at ganske vist er selve hardware-platformen givet, men ellers er der langt større frihedsgrader end i en Windows-pc – for slet ikke at tale om en Mac.

TAGS
Raspberry Pi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S