Rambøll: Stringent it-strategi styrer global vækst

Rambøll: Stringent it-strategi styrer global vækst

Share

I løbet af få år er Rambøll vokset eksplosivt. Globalt er mere end 3000 nye medarbejdere kommet til, og det er en ledelsesmæssig udfordring, når man er en videnstung virksomhed, der er afhængig af, at alle medarbejdere altid er opdateret med korrekte data

Hvordan styrer man en virksomheds has-tige globale vækst, når virksomhedens kernepotentiale er viden?

Det kan lyde som en forholdsvis enkel opgave, for det er vel blot at give medarbejderne adgang til virksomhedens it-systemer. Men hvis man skal tro Sussie Hrouda-Rasmussen, der er global HR-manager hos Rambøll, er det ingenlunde så nemt, som det lyder, når man inden for en periode på 4-5 år har åbnet 100 nye kontorer i 15 lande og ansat mere end 3000 medarbejdere.

At give adgang til data er i sig selv enkelt. Udfordringen ligger i at sikre, at alle medarbejdere har adgang til data, der altid er opdaterede på tværs af hele organisationen, og i en global koncern med et hav af forskellige it-systemer er det lettere sagt end gjort. Hos Rambøll har man en ambition om at være ”One Global Company”, og hvis det ønske skal give mening samtidig med, at man vokser så hurtigt, som tilfældet har været, kræver det en stringent it-strategi.

Rambøll lever af medarbejdernes viden og ressourcer. Derfor er det en altafgørende faktor, at de til hver en tid har fuld indsigt i hele organisationen på tværs af landegrænser, hvis ikke prisen for den hastige vækst skal være tab af vigtige ressourcer og kompetencer, siger global HR-manager Sussie Hrouda-Rasmussen. Rambøll benytter desuden Workday til medarbejderudvikling.

Fælles datagrundlag og integration

Derfor besluttede man i 2012 at implementere Workday, der blandt andet leverer cloud-baserede HR-løsninger. I virkeligheden var det vel lidt af en satsning, for nye systemer kombineret med eksplosiv vækst er ikke altid en optimal løsning, men ifølge Sussie Hrouda-Rasmussen er opgaven blevet løst til alles tilfredshed. Og uden en velfungerende HR- og organisationsløsning havde det været helt umuligt at håndtere væksten.

Se også:  Big Data skal nu forudsige sygdomsepidemier

”Den er blandt andet sket på baggrund af en række opkøb, hvilket reelt har betydet to store udfordringer. Dels nødvendigheden af at sikre et fælles datagrundlag for alle medarbejdere i alle lande, dels nødvendigheden af nemt at kunne integrere med lokale systemer. Via Microsoft BizTalk har vi således 71 integrationer ind i Workday og 40 integrationer ud af Workday med BizTalk og Active Directory som mellemled”, siger Sussie Hrouda-Rasmussen og føjer til, at der dagligt er tale om ca. 170.000 transaktioner.

Rambøll tæt på

Rambøll er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der især opererer inden for byggeri, transport, miljø- og sundhed samt energisektoren, herunder vandforsyning, samt olie- og gasforsyning. Desuden rummer koncernen divisionen Management Consulting, der blandt andet i samarbejde med Dansk IT udarbejder den årlige rapport ”IT i praksis”

Se også:  Big Data er samfundets skjulte reserver

Del denne