Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Raid din ssd og få højere fart

Der var engang, da raid 0 var et grimt ord. Et uhelligt akronym, som man forbandt med defekte operativsystem-drev.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Meget har imidlertid ændret sig siden harddiskenes dage, og i dag er det en effektiv måde at opnå pci-e-agtige lagerhastigheder på 2,5”-ssd’er. Raid – Redundant Array of Independent Disks – består i at tage flere diske og konfigurere dem, så de giver glimrende muligheder for pc-entusiasten. Her skal vi beskæftige os med raid 0, også kendt som data-striping. Princippet er enkelt: Tag et par identiske ssd’er, fordel data mellem dem, og læs og skriv disse data fra begge drev samtidig.

Det skal du bruge: To SSD’er. De skal have identisk kapacitet. Plus et Intel-bundkort, der understøtter raid 0.

1 Formater dine drev
Hvis du har planer om at bruge dette som operativsystem-drev, skal begge drevene være formateret. Man kan ikke oprette et raid-array i Windows til styresystemet uden at klone styresystemet til et andet drev og derefter formatere og kopiere det tilbage. Du formaterer begge drev ved at boote på en Windows-disk, vælge “Installer”, “Brugerdefineret installation” og dernæst “Formatér”. Slet derefter alle partitioner på begge drev.

2 Find dine porte
Efter formateringen skal du sikre dig, at dine ssd’er er sluttet til de korrekte raid 0-kompatible SATA-porte på dit bundkort. Slå op i manualen. De vil befinde sig under Intels chipsæt, som regel yderst til højre, tæt på din ram.

3 Skift lagertype
Gå nu ind i BIOS [Billede A]. Irriterende nok varierer denne procedure fra producent til producent. Du skal finde “Storage Configuration” i avanceret opsætning. Skift lagertypen fra “AHCI” til “RAID,” hvorefter du gemmer ændringerne og genstarter.

AOD01_ssd

4 Opret et raidvolumen
Tryk Control+I for at komme ind i Intel Rapid Storage Technology-driveren. Der bør du kunne se en Intel-brugerflade. Øverst finder du seks valgmuligheder. Vælg den første: “Create RAID Volume.”

5 Strip size
Giv nu dit raid-array et navn. Tryk Tab og sørg for, at “RAID 0” er markeret. Du kan vælge et andet array her, men lige nu får du den bedste ydelse med data-striping. Tryk Tab igen og find diskvalg. Hvis du har mere end to drev kørende, bliver du bedt om at vælge, hvilke diske det drejer sig om. Hvis du kun kører to, burde denne funktion være inaktiv. Vælg nu “Strip Size” med piletasterne. Vi vil have 128 kB til RAID 0. Vælg kapaciteten, og vælg “Create Volume.”

6 Drevtid
Gå tilbage til BIOS, og skift den første boot-funktion til “USB stick”, Installer en ren version af Windows (eller Linux for de seje) på dit nye, lynhurtige raid 0-array. Når du er færdig, skal du sikre dig, at du har alle SATA-driverne og hurtige lagerdrivere installeret. Download de nyeste fra din bundkortproducents website. Og så skal du have fat i ATTO- og AS SSD-benchmarks.

7 Bestå testen
Kør et par benchmarks, og se, hvordan det går. Husk at vælge dit hoved-raid-array hver gang (det bør hedde “C”) . Nu bør du få tal, der ligger tæt på vores [SSD Benchmarks], eller endnu hurtigere. Det afhænger af de drivere, du bruger, og af om du bruger tre eller flere. Læn dig tilbage, slap af, og nyd dine superhurtige overførselshastigheder og boot-tider. Når du altså lige er nået igennem det irriterende Intel RAID-tjek, selvfølgelig.