Home » Hovedtelefoner og højttalere » Radio på den nette måde
Radio på den nette måde

Radio på den nette måde

Share

DAB-radio og netradio er ikke nødvendigvis det sammen, men
for Pure’s Evoke Flow er der blevet sat lighedstegn mellem DAB-radion, fm-radio
og internetradio. Kvaliteten er høj, og så pynter den faktisk i stuen

Vi har før kigget på DAB-radioer her på redaktionen, og vi har også før kigget på netradioer. Men aldrig før har vi kigget på en kombination af de to teknologier. Vi var derfor spændte på at kaste et nærmere blik på Evoke Flow fra Pure. Heldigvis er der ikke den store installation med en radio, heller ikke selvom det er en kombineret DAB- og netradio.

Vi pakkede Flow ud af kassen og kunne starte med at konstatere, at igen i år er sort den store modefarve. Flow er helt sort, og kun knapperne bliver en gul/grøn farve, når der kommer strøm til enheden. De to enlige knapper er relativt mørke, og hele radioen udstråler elegance.

Let installation

Da vi satte strøm til radioen og tændte for den, endte vi i hovedmenuen, herfra kunne vi så blandt andet vælge at høre DAB, fm eller internetradio. Vi startede med DAB-delen, og så gik radioen ellers i gang med at lede efter stationer. I løbet af små fem minutter var søgningen færdig, og alle tilgængelige stationer på det danske DAB-bånd var fundet. Herefter var det så bare at vælge, hvilken station vi ville høre, og selvom radioen blev testet et sted, hvor modtagerforhold notorisk er dårlige, var der intet at udsætte på modtagelsen af DAB-kanalerne.

Se også:  JBL Tuner XL [TEST]: Tag DAB- radioen med dig

Samtidig kunne vi konstatere, at lydkvaliteten var lige så god, som vi er vant til fra Pure. Nuvel – vi kunne da godt høre, at der kun var en enkelt højttaler i Flow, men den leverede ikke desto mindre en fortrinlig lydkvalitet – noget bedre end vores gamle transistorradio. Men nu var vi så lidt spændte, for netop internet-radiodelen var noget, som Pure havde slået godt på tromme for i markedsføringen af radioen.

Vi aktiverede derfor hovedmenuen og gik ind på internetradio-delen. Her blev vi så først på det store indbyggede display præsenteret for en internetadresse, og en meddelelse om, at vi burde gå ind på den adresse og registrere os der. Vi valgte dog ikke at gøre det, hvorefter radioen gik videre, og søgte efter trådløse netværk.

Hurtigt fik vi forbindelse til vores netværk, og så kunne vi ellers vælge blandt en pokkers lang liste over netradiostationer. Hver gang vi valgte en, skulle vi så lige vente små 10 sekunder på, at bufferen blev fyldt, men derefter var der ikke den store forskel på at høre almindelig fm-radio og de stationer, vi kunne finde på nettet.

Se også:  JBL Tuner XL [TEST]: Tag DAB- radioen med dig

Mere endnu

Det var en rigtig god kombination af radiomuligheder som Pure Evoke Flow har. Hvis der ikke er trådløst net, kan du altid høre DAB, og hvis DAB-signalet er for dårligt, eller du ønsker at høre en kanal, der ikke er på DAB-båndet, kan du altid høre almindelig fm-radio.

Men herudover er der en række muligheder for at tilslutte eksterne enheder til radioen, som for eksempel mp3-afspillere, cd-afspillere og så videre. Der er også muligheden for at slutte Flow til en media-server, så hvis dit hus har en NAS eller en computer, der kan streame musik over nettet, så kan Flow afspille den.

Vi har været meget glade for Flow i vores test, og det er skønt, at radioer på den måde udvikler sig og viser, at forskellige teknologier godt kan smelte sammen.


Pure Evoke Flow
  • Brugervenlighed
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Det er en rigtig god radio med mange funktioner. Men hold da lige op, hvor er den også dyr.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
DAB
Internetradio
Pure

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S