Radaren vil  generobre luftrummet

Radaren vil generobre luftrummet

Share

Radaren har siden anden verdenskrig været et af de vigtigste våben i krige. Med tiden er fjendtlige objekter dog blevet bedre og bedre til at skjule sig for de usynlige bølger. Men radaren har ikke tabt kampen – den slår tilbage med nye teknologiske fremskridt

Lige siden radaren fik sit gennembrud under anden verdenskrig som et uundværligt våben i krige, har der været en kamp mellem radaren og de objekter, som den skal afsløre. Løbende er der blevet udviklet metoder til at gemme sig for radarbølgerne. Fly og skibe har fået særlige overflader, som har gjort dem usynlige. Radaren har været i defensiven, men kampen er aldrig blevet tabt, og nu gør radaren nye fremskridt i dette uendelige slag på teknologi.

Det var allerede i 1920’erne, man opdagede, at radiobølger også kunne anvendes til at ”se” gennem tåge og regn og endda opdage fjendtlige fly og skibe. Under anden verdenskrig udviklede man radarsystemer, der både kunne angive afstanden til objekterne og deres højde over jorden. Bølgelængden var relativt lang, og opløsningen tilsvarende dårlig. Med opfindelsen af magnetronen, der kan frembringe mikrobølger, blev nøjagtigheden imidlertid nærmest revolutioneret. Nu kunne selv et ubådsperiskop med en tykkelse som en stok ses på radarskærmen.

Den britiske Artisan-radar kan spotte en tennisbold, der bevæger sig med over lydens hastighed op til 25 km væk.

Den britiske Artisan-radar kan spotte en tennisbold, der bevæger sig med over lydens hastighed op til 25 km væk.

Transistorer og digital computerteknik har siden gjort radarteknologien så alsidig, at den ud over militær anvendelse også bruges til civile formål, for eksempel overvågning af lufttrafik og observation af nedbør. Til dato er der udviklet over 30 forskellige typer af radarer, og de seneste teknologier er så avancerede, at de kan afsløre en tennisbold på 200 km’s afstand, skelne en bombeudløser fra et stykke rustent ståltråd og videofilme mennesker, der skjuler sig bag vægge så tykke som borgmure.

Den forvirrede radar
Der er brug for de nye landvindinger, hvis ikke radaren i militærsammenhæng skal nedgraderes til en museumsgenstand. Dygtige ingeniører fra alle lande har lige fra begyndelsen søgt at finde metoder til at snyde sig uden om radardetektering. Den tidligste metode var at forvirre fjendens radar med små metalstykker – shaff og flares – og denne teknik bruges stadig i et vist omfang. Den teknologiske udvikling har også muliggjort aktiv elektronisk ”jamming”, hvor kraftige støjsignaler kan blokere og ødelægge den almindelige signalmodtagelse.

Se også:  Nu skal avanceret missilteknologi sikre Europa

Mere berømt er måske den såkaldte stealth-teknologi (af engelsk stealth, som betyder ”at snige sig”), hvor fly og skibe formes så ujævne og vinklede, at radarbølgerne kastes tilbage i en skæv vinkel og derfor ikke rammer radarmodtageren. En anden metode er at beklæde fartøjer med materialer, der absorberer radarbølgerne. Sådan et absorp-tionslag skal dog skal være relativt tykt.

Del denne