Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Qualcomm og non-x86 er på vej

Intel mærker ARM-rivalernes hede ånde i nakken.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I måske for lang tid har Intel domineret cpu-markedet for Windows-laptops og pc’er. Når man skulle købe eller bygge en ny computer, ville man stort set altid sætte en Intel-chip på bundkortet. Men det er ikke godt, at ét firma har så stor en dominans. Det begrænser forbrugernes valgmuligheder, og en markedsleder kan forfalde til at hvile på laurbærrene.

Situationen er imidlertid ved at ændre sig. AMD er vågnet til live og bider Intel i haserne med sine Ryzen- og Threadripper-cpu’er, og vi ser også ARM-processorer, der ikke bygger på x86-platforme. ARM-processorer finder man normalt i mobile og indlejrede enheder, men nu ser man dem også i laptops, og Qualcomm fører an. Blandt andre Microsoft og Lenovo understøtter denne nye type laptop, og det ser ud til, at vores brug af disse enheder kan ændre sig for bestandig, og at Intel skal tilpasse sig – eller gå til grunde.

Qualcomm er et amerikansk firma, der tidligere var bedst kendt for at producere udstyr til telekommunikation. Dets Snapdragon System on Chip-platform (SoC) har drevet nogle af verdens mest populære smartphones.

Project Athena kan være Intels modsvar på fremkomsten af Qualcomm-drevne laptops.

En del af glæden ved Snapdragon-drevne smartphones var, at takket være Qualcomms hardware kunne disse enheder håndtere mange opgaver, som vi ellers har brugt computere til at klare. Pludselig gik vi og tjekkede e-mails, surfede på nettet og lagde kattefotos på sociale medier ved hjælp af vores smartphones. Laptops begyndte at gå af mode.

I de seneste 40 år har laptops mere eller mindre bevaret det samme format. Bevares, laptos med 360 grader-hængsler og aftagelige tastaturer (såsom Lenovos Yoga-serie og Microsofts Surface Laptop) har tilbudt en anelse alternative udgaver af det velprøvede laptopdesign, men i det store og hele har laptops ikke ændret sig meget.

Man fik en skærm og et tastatur, der hang sammen ved hjælp af et hængsel, og de blev som regel drevet af Intel-processorer med integreret grafik. De blev sikre og kedelige, navnlig i sammenligning med smartphones i den dyre ende, og laptopmarkedet svandt ind.

Under Computex 2017 anoncerede Qualcomm og Microsoft imidlertid en ny type laptop, der blev drevet af Snapdragon-platformen. I stedet for at smartphones overtog funktioner fra laptops, hentede laptops fra producenter som HP, Lenovo og Asus inspiration fra smartphones.

Denne første bølge af Windows på Snapdragon-enheder (WoS) byggede på den 8-kernede Snapdragon 835 SoC. Snapdragon 835 var oprindelig udviklet til flagskib-smartphones som Samsung Galaxy S8, og den var en 64 bit-ARM-processor, der brugte Qualcomms egne Kryo 280-kerner, og som var bygget op omkring Samsungs 10 nm FinFET-processor.

Disse ARM-baserede laptops rummede funktioner, som vi har vænnet os til at tage for givet på smartphones, såsom lynhurtige boottider, konstant datatilslutning og batterilevetider, der langt oversteg det, som en Intel-baseret x86-laptop var i stand til – med specificerede batteritider på over 20 timer.

Snapdragon 835 SoC kørte også langt køligere end x86-hardware, og det betød, at producenterne kunne undvære ventilatorer – hvilket førte til tyndere, lettere og mere tyste laptops. HP Envy x2 og Asus NovaGo var to af de første Snapdragon-drevne laptops, og de levede afgjort op til nogle af løfterne – batterierne holdt omkring 20 timer, og den konstante 4G-datatilslutning betød, at man øjeblikkelig kunne komme online næsten overalt uden at skulle finde Wi-Fi-netværk og logge på (godt for den sikerhedsbevidste, fordi man dermed kunne undgå potentielt inficerede Wi-Fi-hotspots).

Maskinerne var imidlertid langtfra perfekte. Når det gjaldt ydelsen, kunne disse non-x86-laptops ikke hamle op med maskiner, der blev drevet af Intel og AMD. Microsoft arbejdede hårdt for at lave en version af Windows 10, som fungerede på non-x86-udstyr, men den døjede med selv simple opgaver.

Hvad værre er, var disse laptops utrolig kostbare, når man tager den tilgængelige ydelse i betragtning. De burde være blevet prissat på niveau med en Chromebook i den billige ende, men de endte med at blive så dyre, at man lige så godt kunne købe en fremragende Intel-laptop, der ville slå benene væk under den Snapdragon-drevne enhed.

Alligevel repræsenterede de noget nyt, og de antydede muligheden af Windows-laptops, der var non-x86. Qualcomm fortsatte med at udvikle sin Snapdragon-platform til laptops og smartphones. Snapdragon 845 med otte kerner kom i december 2017, og den rummede forbedringer af både ydelse og batteri.

Snapdragon 8cx er Qualcomms nye platform, der er udviklet til laptops og pc’er.

I 2019 producerede Qualcomm sin bedste Snapdragon SoC i form af Snapdragon 850-platformen. Den medførte en stigning på 30 procent i ydelse i forhold til den forrige generation, og den leverede 25 timers batteritid. Den omfattede også et forbedret modem til hurtigere 4G LTE-hastigheder takket være Snapdragon X20 LTE-modemmet, der tilbyder download af 1,2 gigabits, og det fungerer også bedre i områder med et svagt signal.

Stigningen i ydelse betød også understøttelse af 10-bit HDR-videoindhold og surroundsound. Det er ting, vi efterhånden tager for givet i moderne laptops, men tidligere WoS-notebooks havde ikke kræfter nok til at levere en ordentlig oplevelse.

På trods af at tidlige Snapdragon-drevne laptops ikke kunne udfordre x86-hardwarens dominans, måtte de forbedringer, der kom med Snapdragon 850, give både Intel og AMD grund til bekymring.

Det, der ifølge vores erfaring er virkelig spændende, er, at Snapdragon 850 faktisk leverer disse forbedringer. Vi har leget med Lenovo Yoga C630, og dens forbedringer i sammenligning med HP Envy x2, der kører på Snapdragon 835, er meget imponerende. I Geekbench 4 scorede HP Envy x2 770 (enkeltkerne) og 3.116 (multikerne), mens Yoga C630 nemt overhaler den med en enkeltkerne-score på 2.291 og en multikerne-score på 7.101.

I vores daglige arbejde med begge laptops var vi meget skuffede over Envy x2, mens Yoga C630 leverede det, som det forrige Windows 10 på ARM-laptops ikke kunne klare, nemlig at kombinere smartphone-agtig forbindelse med en ydelse, der ikke ligger langt fra x86-laptops. Dette spring i ydelse for Snapdragon-platformen burde bekymre Intel. Men det, der kommer efter det, kan for alvor få chipgiganten til at svede.

Softwaresupport

Den største hindring for non-x86-laptops er måske softwaresupport, fordi langt hovedparten af pc-software er skrevet til 64-bit- og 32-bit-hardware fra Intel og AMD. Tidligere betød det, at laptops, der kørte på non-x86-hardware, har været begrænset af den form for hardware, de kan bruge. Men det er ved at ændre sig.

Microsoft har intensiveret udviklingen af Windows på Snapdragon og Windows på ARM development, der er versioner af operativsystemet Windows 10, som er udviklet til non-x86-hardware. De giver en Windows-desktop-oplevelse, som man ville forvente på en laptop – og der er et stigende antal af apps på Microsoft Store, der kan køre på disse enheder.

Der er stadig markante fravær, men Microsoft gør det nemmere for udviklere at rekompilere deres win32-apps eller Universal Windows Apps, således at de bliver ARM64-apps, der kan køre på
64-bit-ARM-hardware. Firmaet introducerer også emulation til win32-apps, så de kan køre på ARM-hardware – det vil øge udvalget af software til Windows på ARM-enheder uden at påvirke ydelsen.

Hvis Apple begynder at lave sin egen non-x86-hardware til MacBooks, vil vi se firmaet portere sine apps til den nye hardware (og opfordre andre til at gøre det samme). Vi ved, at Apple arbejder på Project Catalyst, der skal gøre det muligt for udviklere af iOS-apps til iPhone og iPads nemt at konvertere deres apps, således at de kan køre på macOS.

Hvis fremtidige Macs kører på en arkitektur, der svarer til Apples mobile enheder, vil Project Catalyst sikre, at der findes et bredt udvalg af software, som står til rådighed. Fremkomsten af web-apps, der kan køre via en webbrowser, betyder også, at mange traditionelle begrænsninger for non-x86-hardware ikke længere vil være gældende.

Fremtiden for Snapdragon

Snapdragon 850 repræsenterede et stort spring hen imod et anvendeligt alternativ til x86-laptops, men 850 SoC var først og fremmest et chipsæt til smartphones og tablets, som også blev brugt til laptops. I 2019 annoncerede Qualcomm imidlertid Snapdragon 8cx, der bliver firmaets chip, som er udviklet specifikt til laptops og computere. Uden den begrænsning, der ligger i at være en smartphone-chip, som er ombygget til laptops, har 8cx potentiale til for alvor at gøre non-x86-laptops mainstream.

Qualcomm har også slået AMD og Intel i denne omgang, fordi 8cx indeholder den første 7 nm-processor til laptops og Windows-enheder: Kryo 495. Samtidig arbejder Intel stadig på sin 10 nm-arkitektur. Det er et ret hårdt pr-slag, Qualcomm her har tildelt sine konkurrenter. Ikke blot ser den mindre arkitektur god ud på papiret; den burde også medføre nogle virkelige ydelsesfordele.

Snapdragon-drevne laptops har simkort-skuffer med henblik på mobil forbindelse.

Den bygger på ARM’s big.LITTLE-system, der kombinerer langsommere processorkerner med hurtigere og mere strømslugende kerner. Systemet skifter mellem dem afhængigt af belastningen for at maksimere batteritiden uden at påvirke ydelsen, og det understøtter op til 16 GB ddr4-hukommelse, NVme-ssd’er og gen. 2 USB-C 3.1.

Hos ejere af Intel-drevne laptops kan sådan en funktionsliste måske blot udløse et skuldertræk – når det kommer til stykket, har x86-laptops haft disse funktioner i et stykke tid. Men det er endnu et skridt i retning af, at Snapdragon og andre ARM-drevne laptops udfordrer den Intel-baserede hardwares aktuelle dominans.

Intels reaktion

Fremkomsten af non-x86-laptops – navnlig dem, der er drevet af Qualcomm – har uundgåeligt ført til, at Intel opgiver sin selvtilfredshed og tager handsken op over for truslen fra denne nye hardware. Intel har ikke udtrykke-ligt indrømmet det, men firmaets Project Athena-initiativ er en reaktion på non-x86-hardwares opståen.

For en ordens skyld: Project Athena er et laptopdesign-initiativ, der vil placere Intel i et tæt samarbejde med en række laptopproducenter med det formål at forme fremtiden for laptos. Det skal ske med produkter, der er smartere, hurtigere (takket være 5G) og mere strøm-effektiv – batterilevetiden bliver derfor meget længere.

Hvis det lyder bekendt at have laptops, der altid er tændt og altid forbundet og med lang batterilevetid, er det, fordi det er netop det, som Qualcomms Snapdragon-platform tilbyder. Intels fokus på disse aspekter kan skyldes et tilfælde – eller det kan simpelthen være en reaktion på det, som kunderne i dag forventer af laptops – men vi kan ikke lade være med at tro, at det også er drevet af den trussel, der er mod Intels markedsandel fra denne nye type laptops.

Intel har udtalt, at de første Project Athena-laptops kunne blive lanceret allerede i slutningen af 2019. Hvis det holder stik, ser vi næppe nogen Project Athena-certificerede laptops før ved årets udgang.

Ifølge Intel vil “den næste bølge af Project Athena-enheder” komme fra “2020 og fremover”. Vi kan altså forvente at se Project Athena-laptops fra producenter som Asus og Acer til næste år. Om de vil kunne konkurrere med Windows på Snapdragon-laptops, har vi til gode at erfare. Men hvis Intel kan give os laptops, der rummer det bedste af det, som Snapdragon-laptops leverer, og uden kompromiserne – der skyldes, at de stadig kører på Intel-hardware – kan Intel måske score en triumf.

8cx’ Adreno 680-grafikkort leverer også et pænt spring i ydelse – herunder understøttelse af DirectX 12 support – og vi kommer måske til at se Snapdragon-laptops, der også kan klare noget lettere gaming. Det kan tilsyneladende også drive to tilsluttede 4K HDR-skærme.

Man kan imidlertid argumentere for, at Snapdragon 8cx’ vigtigste funktion er dens understøttelse af 5G mobilt internet. De hastigheder og den lave latens, som den gryende mobilteknologi medfører, kan få enorm indflydelse på den måde, vi bruger vores computere på.

For eksempel kan det måske betyde, at vi bliver i stand til at bruge vores 5G-laptops til at streame spil fra tjenester som Nvidia GeForce Now og Googles kommende Stadia-tjeneste – i så fald vil manglen på en kraftig cpu ikke være noget problem. Den tanke, at Snapdragon 8cx-drevne laptops kan blive letvægts-gamingmaskiner, som kan spille spil ved komplette grafikindstillinger – og samtidig have batterilevetider på over 20 timer – er utrolig spændende.'

Lenovo Yoga C630 er en af de bedste Snapdragon-drevne laptops på markedet.

Under Computex 2019 annoncerede Qualcomm og Lenovo, at firmaerne arbejder på “Project Limitless”, der bliver verdens første 5G-laptop – og den kommer til at køre på Snapdragon 8cx-platformen.

Johnson Jia er vicedirektør for Lenovos PC Business Group, og han udtalte, at
“Lenovo 5G-pc’er, der bygger på Snapdragon 8cx’ 5G-computerplatform, vil have ultralav latens, bemærkelsesværdig ydelse og batteritid og 5G-tilslutning, der kommer til at revolutionere den måde, vi arbejder og spiller på”.

Det er et stort løfte, og vi ved ikke meget mere om Lenovos Project Limitless, men forhåbentlig bliver vi klogere senere på året.

Intel Project Athena og dets egenskaber

Hvis producenterne vil lancere en laptop som del af Project Athena, skal de leve op til bestemte specifikationer, og dette er, hvad Intel forløbig har afsløret:

5G-forbindelse: En af Project Athenas vigtigste egenskaber bliver 5G-forbindelse. Det vil sige, at enhver Project Athena-laptop bliver i stand til at få forbindelse til 5G-netværk (via et simkort).

Længere batterilevetid: Forbedring af de bærbares batteritid har været en stadig kamp for propducenterne. Moderne laptops bliver stadig tyndere, og dermed er der mindre plads til batterier. Project Athena skal medføre en drastisk forbedring af batterilevetiden i laptops, og her taler vi om cirka ni timer, hvilket er langt mere end hos moderne Intel-baserede laptops.

Hos Snapdragon-baserede laptops har man imidlertid set tal for batteritid, som går over 24 timer.
Instant-on: Smartphones og tablets har forkælet os, når det gælder enheder, der starter næsten øjeblikkeligt, og Project Athena har til formål at overføre denne egenskab til Windows-baserede laptops og Chromebooks med Intel-hardware indeni.

Igen er det noget, som Windows på ARM-enheder allerede kan klare, og de forbliver også forbundne i slumretilstand, således at der for eksempel stadig kan blive downloadet e-mails. Det betyder, at når man åbner laptoppen, ligger ens e-mails der allerede. Vi håber – og forventer – at Project Athena vil omfatte den samme funktionalitet.

Intel-hardware: Vi forventer også, at Intel angiver minimumsspecifikationer for hardware såsom ssd-lager og understøttelse af Wi-Fi 6, der er den nyeste netværksteknologi.

Prismæssigt regner vi med, at Intel Project Athena-laptops bliver prissat i den højere ende af markedet – ligesom da Intel fandt på Ultrabook-laptops. Imidlertid har Intel talt om, hvordan Project Athena vil dække en række laptoptyper, og om at Athena-laptops skal køre Windows 10 og Chrome OS.

I kombination med det faktum, at Google er en af Project Athena-partnerne, ser det ud, som om vi får Project Athena-Chromebooks, og det kan betyde, at der er en god chance for, at vi også kommer til at se økonomisk overkommelige Athena-laptops.

Vender strømmen?

Det, som den seneste Snapdragon-platform (og den kommende 8cx) demonstrerer, er, at ARM-baserede laptops omsider er inden for rækkevidde. De er ikke længere kuriositeter, der koster for meget og yder for lidt. De er laptops, der tilbyder ægte alternativer til x86-maskiner.

Kunne det føre til, at flere laptop-producenter overvejer at forlade Intel og AMD og i stedet bruge ARM-hardware i deres produkter? Måske. Intel har ikke været fremragende til at holde producenterne om bord, og det hænger sammen med en række højtprofilerede sikkerhedsfejl i firmaets chips.

ZombieLoad er den seneste trussel mod Intel-cpu’er.

Meltdown og Spectre prægede overskrifterne sidste år, og ZombieLoad blev opdaget for relativt nylig. De har fået mange producenter og udviklere til at ile med at levere patches, der kan afværge konsekvenserne af disse sårbarheder.

Disse fejl irriterer ikke blot producenterne, som synes, at det nu er dem, der skal ordne Intels problemer. De fleste af løsningerne involverer, at man deaktiverer Hyper-Threading, som er en funktion, der genererer virtualiserede processorkerner med henblik på forbedret multitasking, og det har medført nogle drastiske indvirkninger på ydelsen, efter at disse patches er blevet brugt.
For eksempel har Apple afsløret, at installation af ZombieLoad-patchen kan føre til fald i ydelsen på op til 40 procent – det påvirker navnlig Macs med multikerne-processorer.

Det er naturligvis irriterende for kunder, der må konstatere, at deres dyre enheder
yder ringere, men det ser heller ikke godt ud for producenterne. Hvis ens Mac pludselig begynder at køre langsomt, vil man formentlig bebrejde Apple, før man bebrejder Intel.

Nu vi er ved Apple, går der vedholdende rygter om, at firmaet har planer om at opgive Intel og producere sine egne skræddersyede ARM-baserede chips i 2020. Apple er et foretagende, der sætter pris på at have kontrol over alle aspekter af sin hardware, og vi tror derfor, at dette i stigende grad er en sandsynlig mulighed.

Ikke blot vil firmaet have været forbløffet over at skulle reducere ydelsen hos sine Macs på grund af ZombieLoad (der ikke påvirker AMD- og ARM-processorer); det er for nylig blevet foreslået, at faldet i Mac-salg skyldes “processorbegrænsninger i første kvartal, hvilket førte til et fald i omsætning sammenlignet med sidste år”. Tim Cook var meget tæt på at nævne Intel ved navn, og det lover ikke godt for forholdet mellem de to foretagender.

Sådan kan en Qualcomm Snapdragon 8cx-laptop se ud.

Hvis et firma så stort som Apple dropper Intel til fordel for ARM, kan vi sagtens forestille os, at andre virksomheder følger trop. En anden laptop-producent, der er parat til at gå fra Intel til sine egne processorer (men af helt andre grunde) er Huawei.

Du har sandsynligvis set i nyhederne, at USA’s regering har blacklistet det kinesiske firma på grund af frygt for spionage, og det har ført til, at de fleste amerikanske virksomheder er holdt op med at handle med det.

Det betyder, at Intel ikke længere skal levere processorer til Huaweis MateBook-serie af laptops. Derfor er firmaet blevet tvunget til at overveje at lave sine egne processorer, og vi tror, at der sandsynligvis bliver tale om non-x86. Tidligere på året udstillede Huawei sin Kunpeng 920-cpu, der er en ARM-baseret cpu, som ifølge producenten er den højest ydende ARM-cpu, der findes.

Man skulle tro, at Huaweis overgang til ARM, når det gælder laptop-processorer, giver sig selv set i lyset af firmaets seneste problemer. Problemet er blot, at ARM også har meddelt, at man ikke længere vil samarbejde med Huawei. Det kan få enorme konsekvenser for begge firmaer – især dog for Huawei, der bliver nødt til at opbygge sin egen RISC-baserede cpu fra grunden.

Alt i alt tegner fremtiden for non-x86-laptops til Windows (og Mac) bestemt lysende. Vi forventer ikke, at Intel-baserede maskiner pludselig forsvinder helt fra laptoplandskabet, men udsigten til at få flere valgmuligheder hilser vi afgjort velkommen.

Disse ARM-baserede alternativer fører til virkelig innovative nye funktioner i det temmelig stivnede laptopformat, og det glæder os også. Og nu, da Intels tidligere urørlige dominans er truet, ser vi frem til at erfare, hvordan chipproducenten reagerer. Pludselig er laptops blevet spændende igen.