• Home »
  • NAS »
  • QNAP TS-253B NAS [TEST]: Kompakt NAS fuld af avancerede funktioner
QNAP TS-253B NAS [TEST]: Kompakt NAS fuld af avancerede funktioner

QNAP TS-253B NAS [TEST]: Kompakt NAS fuld af avancerede funktioner

Share

QNAP står for Quality Network Appliance Provider. Denne højt specialiserede Taiwan-virksomhed fremstiller udelukkende NAS’er med op til 30 båse og matchende tilbehør.

TS-253B er både testens dyreste, mest veludstyrede og mest kompakte NAS, og dens opbygning illustrerer glimrende, at en NAS er en specialiseret pc – og meget mere end en ekstern harddisk.

Features og udbygningsmuligheder

TS-253B adskiller sig fra konkurrenterne i denne test ved at komme i et afrundet plastkabinet, hvor der er kælet for de æstetiske detaljer.

Udvalget af tilslutninger på denne NAS bør række til ethvert behov – og lidt til. Ud over NAS-typiske porte som LAN (2 x) og USB-A 3.0 (5 x) har den to 4K/UHD-kompatible HDMI 1.4a-terminaler, to mikrofonindgange (til karaoke?), en analog audio-linjeudgang, en SD-kortlæser og en USB-C-port. En infrarød fjernbetjening er også med i kassen.

Se også:  Vind en smart NAS

TS-253B kan købes med 4 eller 8 GB ram. Vi har testet den billigste model med 4 GB, hvad der stadig er toppen i dette felt, og det er muligt at udbytte de to 2 GB-moduler med 4 GB DDR3L-klodser. Helt usædvanligt i denne klasse er der en sokkel til et PCIe-udvidelseskort, som kan være et trådløst LAN-kort, et USB 3.1 10 Gbps-kort eller et kombineret 10 Gbps-kort med ssd-cache.

Også bagpanelet er godt fyld op med tilslutninger. Bag hullerne under blæseren sidder en lille højttaler, og blinddækslet øverst giver adgang til en PCIe-udvidelsessokkel.

Et mikroskopisk display, som oven i købet skal være af OLED-typen, øverst på fronten er ikke så overflødigt, som det kan lyde. Det kan bl.a. vise NAS’ens URL-adresse, der er nødvendig for at komme ind i de mange indstillinger.

Se også:  NAS'er [STORTEST]: Få dig en NAS og byg din egen sky

Vi må heller ikke glemme den indbyggede højttaler, som ikke alene dytter og båtter, men også formidler statusmeldinger med en syntetisk stemme, der leder tankerne hen på myretuen i slutningen af en James Bond-film, når skurken prøver at sprænge det hele i luften.

Del denne