Home » Harddisk » QNAP QGD-1600P NAS/Switch [TEST]: Ny kombination skaber smv-kraftværk
QNAP QGD-1600P NAS/Switch [TEST]: Ny kombination skaber smv-kraftværk

QNAP QGD-1600P NAS/Switch [TEST]: Ny kombination skaber smv-kraftværk

Share

NAS-specialisten QNAP har udbygget en netværksharddisk med en avanceret switch og båse til udvidelseskort. Resultatet er et unikt produkt til små og mellemstore virksomheder

Et hurtigt blik er nok: QNAP QGD-1600P-enhed, der innovativt kombinerer en NAS-server med en switch, er skabt til business og hører hjemme i et maskinrum, hvor den installeres i et professionelt rack.

Næsten halvdelen af den 19” brede front optages af 16 RJ45 gigabit-netværksporte, som fortæller, at her står vi med en switch af de større. Fire af disse porte er mærket ”PoE++”, og det betyder, at de kan strømforsyne – Power over Ethernet – enheder, der behøver op til 60 W hver.

De øvrige porte er almindelige PoE+-porte, som kan levere 30 W. Dette forklarer, hvorfor den kompakte strømforsyning er mærket 418 W – og udstyret med en støjende blæser.

Port nummer 15 og 16 er dubleret med såkaldte SFP+-porte til fiberkabler, men stadig kun i gigabit-klassen. Blandt øvrige tilslutninger er en HDMI-terminal til en monitor og tre USB-porte, som gør det muligt at tilslutte tastatur og mus til hjælp ved opsætningen.

Se også:  Harddiske [STORTEST]: 6 lette diske til alt det tunge

Switchen er en såkaldt administreret (managed) type med eget QSS (QNAP Switch System). Brugeren kan selv konfigurere hver enkelt port og bestemme, hvor hurtigt den skal køre, hvor meget af strømbudgettet den må bruge, hvornår den skal være tændt og slukket, og hvor højt den skal stå i strømhierarkiet.

Ikke så simpelt endda

QNAP har udtænkt tre scenarier, som de forestiller sig kan være oplagte for en QGD-1600P. Det drejer sig om en lille virksomhed, en fastfood-restaurant og en Airbnb-udlejning.
Vi har i testen søgt at emulere en lille virksomhed, hvor vi – ud over de interne enheder, vi har tilføjet – har prøvet at bruge et D-Link-overvågningskamera med PoE-tilslutning, et Netgear PoE-adgangspunkt og et eksternt USB 3.2 Gen2 ssd-drev fra Adata.

Denne konfiguration har vi med gentagne opslag i manualen fået til at køre, og vi er ret fortrøstningsfulde med hensyn til at udnytte QGD-1600P’s mange muligheder i virkelighedens verden. Vi mener dog, at QNAP lover lidt for meget, når de skriver ”Simple and easy network set-up solution that can be completed without hiring IT pro.”

Se også:  QNAP lancerer gratis videokonference-software
Plads til to diske

Inde i det 1U (1,75” eller 44,45 mm) lave kabinet er der båse til to, fysisk små diske med 2,5”-formfaktor. Her vil det være oplagt at bruge ssd-typer, selv om de stadig koster omkring fire gange så meget pr. terabyte som mekaniske harddiske. Priserne for en populær størrelse på 4 TB ligger på henholdsvis knap 4000 kr. og godt 1000 kr.

Fra vores egen grejsamling har vi brugt et hdd-drev på 1 TB sammen med et ssd-drev på 480 GB. Har man brug for mere NAS-kapacitet, end de to drevbåse kan rumme, er det nemt at tilslutte kompatible USB-enheder – op til USB 3.2 Gen2 (10 Gbps). Et oplagt valg ville være QNAP TR-004U, som kan rumme fire 3,5” diske i en RAID-konfiguration og også kommer i et matchende 1U-kabinet.

TAGS
harddisk
nas
netværksharddisk
qnap

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S