Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Professionel skærm til overkommelig pris

AOC er klar med en 27"-skærm, der har professionelle features og god ergonomi.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den professionelle bruger, der sidder ved sin skærm hele dagen og har behov for billeder, der er så akkurate som muligt, stiller højere krav end den almindelige hjemmebruger. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal betale det hvide ud af øjnene for sådan en skærm. Den tyske skærmproducent AOC er klar med en ny monitor, som har mange af de features, den professionelle kræver, men sælges til fornuftig pris.

Skærmen hedder m2752Pqu, og den er udstyret med AMVA-panel, en skærmteknologi, der skiller sig ud med skarpe kontraster, ekstraordinært høj farvestabilitet og betragtningsvinkel på op til 178 grader vertikalt og horisontalt. Derfor er denne paneltype særligt velegnet til avancerede grafikopgaver og giver derudover den fordel, at flere personer ad gangen kan se et klart billede uden farveforvrængning. Selv dynamiske spil- eller videosekvenser gengives uden forvrængning eller sløring, så skærmen er lige så velegnet til multimediebrug.

Mere komfort med ergonomiske funktioner

Med højdejustering på op til 110 mm samt vippe-, svinge- og drejefunktion giver m2752Pqu ideelle muligheder for en sund arbejdsstilling ved skrivebordet. Drejefunktionen gør det muligt at rotere skærmen fra liggende til stående format på få sekunder, hvilket gør det lettere at læse og håndtere lange dokumenter samt at redigere billeder. Den trinløse højdejustering garanterer en rygvenlig indstilling for den bedste synsvinkel, og svingfunktionen er særdeles praktisk til spontane præsentationer på kontoret.

Takket være sin skærmstørrelse 27", opløsning på 1.920×1.080 pixels (fuld hd) og et billedformat på 16:9 er m2752Pqu velegnet til forskellige kontor- og multimedieopgaver. En typisk kontrast på 1.000:1 (dynamisk: 20.000.000:1), en lysstyrke på 300 cd/m² og en hurtig responstid sikrer skarpe, strålende billeder.

Mange forbindelsesmuligheder

Model m2752Pqu er udstyret med vga-, dvi-d- og hdmi-stik samt en DisplayPort, så alle gængse indgangsvarianter er inkluderet. Det er således muligt at tilslutte flere signalkilder samtidig, hvilket ikke kun er praktisk til multimediereproduktion. Den integrerede usb-hub med fire porte giver mulighed for at tilslutte utallige usb-enheder på samme tid, for eksempel harddiske, digitalkameraer eller lagermedier. For at mindske kabelforvirringen på skrivebordet er AOC m2752Pqu også udstyret med integrerede højttalere.

Lavt energiforbrug

På trods af sin størrelse og stærke ydeevne har m2752Pqu et forbrug på kun 50 watt i standardfunktion. Dette er muligt i kraft af led-baggrundsbelysning, der er betydeligt mere økonomisk end den konventionelle CCFL-lyskilde. I kraft af det lave energiforbrug lever modellen op til forskellige internationale standarder for energispare-specifikationer, for eksempel TCO 5.0 og EPEAT Silver. I lighed med alle andre AOC-skærme med led-baggrundslys er denne model også produceret helt uden brug af kviksølv.

AOC m2752Pqu fås fra oktober til en vejledende pris på 2.379 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere