Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Sikkerhedsfirmaet ESET tager nu skridtet videre mod nye effektive sikkerhedsløsninger med lanceringen af betaversioner af virksomhedens flagskibe - ESET Smart Security 5 og ESET NOD32 Antivirus 5.
ESET inviterer alle Windows-brugere til at deltage i afprøvning af de nye produkter. Eset Smart Security 5 beta og ESET NOD32 Antivirus 5 beta er til rådighed for gratis download på eset.com.
De nye BETA versioner indeholder mange nye features og fordele som eksempelvis forbedrede cloud-funktioner, optimeret startprocedure, forbedret kontrol af flytbare medier, forbedret grafisk brugerflade og Gaming Mode. Derudover har ESET Smart Security 5 BETA forbedret antispam, intelligent firewall og forældrekontrol.