Både på hjemmekontoret og i de små virksomheder er der hyppigt brug for printeren, og skal du på jagt efter en ny printerløsning til en overkommelig pris, så er HP klar med en ny serie af printere.
Den nye prisvenlige printer-serie hedder LaserJet Pro 100-printserien og henvender sig til iværksættere, selvstændige virksomheder, små virksomheder og alle andre, der har begrænset kontorplads, men som stadig vil have brugervenlighed og smarte funktioner. Og kompakthed er netop hvad HP LaserJet Pro M118dw og HP LaserJet Pro MFP M148-serien kan levere.
Udover at være pladsbesparende sparer de nye printere ressourcer og tid med hurtig, automatisk tosidet udskrivning og kan skrive mere end 1000 sider med de medfølgende tonere, så man kan komme i gang med det samme. Derudover er det muligt at styre printeren via HP Smart App på smartphones. Her kan du også se, hvor meget toner der er tilbage samt downloade, emaile dokumenter mm.
Både HP LaserJet Pro M118dw og HP LaserJet Pro MFP M148-serien har lave driftsomkostninger med en langtidsholdbar fikseringsenhed, der kan udskrive op til 23.000 sider. Printerne sparer tilmed energi via HP Auto-on / Auto-off teknologi.
HP LaserJet Pro M118dw printer kan købes for priser fra 999 kroner og forventes at være tilgængelig i Danmark her i december. Det samme gælder for HP LaserJet Pro MFP M148 serien, der også kommer i december til priser fra 1199 kroner.