Home » Mobiltelefon » Prisvenlige smartphones [TEST]: Mere for pengene i mellemklassen
Prisvenlige smartphones [TEST]: Mere for pengene i mellemklassen

Prisvenlige smartphones [TEST]: Mere for pengene i mellemklassen

Share

Hvilke kameraer der er, og hvordan de bruges er dog ret forskelligt. Huawei får stort udbytte af sine tre objektiver. Foruden standard-tilstand giver de tilsammen mulighed for 2 x zoom, vidvinkel og bokeh. Zoom-objektivet udnyttes både til zoom og bokeh. Hos Samsung får du standard, vidvinkel og bokeh, mens Sony byder på standard og bokeh.
At teknikken minder om den, du får i de dyreste smartphones, betyder dog ikke, at billedkvaliteten nødvendigvis matcher. Det er til at få øje på, at finesser som optisk billedstabilisering, store blændeåbninger og avanceret autofokus er udeladt.

Samsung får dog ikke desto mindre nogle rigtig flotte og lysstærke billeder i kassen, selv ved ringe belysning. I dunkelt lys kan Huawei dog også være med. P30 Lite arver Super Night Mode fra de dyrere modeller. Ved hjælp af digitalt trylleri kan kameraet give dig brugbare billeder i nærmest buldermørke. Favegengivelsen er dog ikke altid helt i skabet.
Sony-mobilen leverer glimrende billeder i dagslys, men døjer lidt med støj, så snart lyset svinder ind. Den har ganske udmærket bokeh-effekt. Bedre end Samsungs, men ikke helt på højde med Huaweis.

Se også:  Ny fuldskærmsmobil med pop-up kamera fra Huawei

Selfie-kanonerne på fronten er også af rimelig kaliber. Huawei skyder skarpest, efterfulgt af Sony, der er lidt mere bleg i gengivelsen. Samsungs frontkameraer er heller ikke ringe. Farver gengives med flot glød, men der er dårligere skarphed.

Moderat ydelse

Man skal ikke forvente rekord-ydelse, når man befinder sig i mellemklassen. Ofte er det her, der er sparet. Og det er heldigvis, fordi det er her, der kan spares, uden at det nødvendigvis mærkes så meget.

De tre mobiler har de kræfter, der skal til, for at du uden problemer kan gøre de ting, langt de fleste af os gør med vores smartphones: Gå på nettet, tjekke Facebook, se lidt video og spille engang imellem. Er det dit behov, så er der ikke noget at bekymre sig om. Vil du redigere 4K-video eller spille de allermest krævende spil, vil du imidlertid ramme loftet relativ hurtigt.

Se også:  Sony KD-85ZG9 [TEST]: 8K til millionæren

Især hos Sony, der leverer i overkanten af, hvad vi forventer af en mobil i denne klasse. De to andre rammer et bedre niveau. De er stort set jævnbyrdige på ydelse. Også på lagerplads leverer de det samme: 128 GB, mens Sony kun har det halve.

På batterilevetid snupper Samsung en sikker sejr med sit store 4000 mAh-batteri. Det kan presses til halvanden eller endda to dage, mens de to andre mobiler typisk vil klare en enkelt dag, før de skal i opladeren. Til gengæld lader de en smule hurtigere end Samsungs, der er cirka to timer om en fuld opladning.

Det er Android-mobiler alle tre, alligevel er der forskel. Vi er mest til Samsungs nye interface, One UI, som simplificerer tingene på en måde, der virkelig gør noget godt for brugeroplevelsen. Det er derfor, og så ikke mindst på grund af det lille ekstra nøk Galaxy A50 leverer på skærmkvalitet, foto og batteri, at den ender som testvinder.

TAGS
god pris
Huawei
køb af smartphone
Mobiltelefon
Samsung
Sony

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S