Prisvenlig Sony-mobil med førsteklasses kamera

Prisvenlig Sony-mobil med førsteklasses kamera

Share

Xperia XA2 er udrustet med 23MP kamera og de nyeste smartphone-features, men koster det halve af markedets topmobiler

Det er sjældent, at de store smartphone-producenter vælger at præsentere nye mobiler på CES-messen, men Sony gør en undtagelse i år. Producenten har netop præsenteret Xperia XA2. En mellemklasse mobil til 2.999 kroner, der ikke ligger i top på alle features, men ser ud til at kunne give konkurrence til nogle af de prisvenlige kinesiske modeller, som er populære på markedet.

Kamera i topkvalitet

Xperia XA2 udmærker sig især på kameraet. På bagsiden får du et 23 MP-kamera, der kombinerer Sony’s store 1/2,3″ Exmor mobilsensor med en særdeles høj ISO følsomhed på 12.800, som hjælper med at give bedre billeder ved ringe lysforhold. Kameraet understøtter 4K video og kan optage i 120 fps slow motion.

Se også:  ​Tag perfekte billeder på de mørke vinterdage

Frontkameraet er på 8 MP og har 120° super-vidvinkel, så du kan få alle med i gruppebilledet.

Stærke specifikationer

Den 5,2” store Full HD-skærm er lysstærk, skarp og med stort farvespænd. Oplåsning af mobilen sker nemt med den integrerede fingeraftrykssensor, som sidder monteret på telefonens bagside.

Telefonen er designet med en ramme af anodiseret aluminium og diamantsleben overflade i top og bund. Skærmen er direkte monteret mod metalrammen med en jævn bue af skærmen og et symmetrisk layout. Slidstærkt Corning Gorilla-glas gør skærmen ekstra holdbar.

Med en Snapdragon 630 processor skal man ikke forvente det helt store af ydelse, men et stort batteri på 3.300 mAh kombineret med Smart Stamina og Battery Care bør sikrer en god batterilevetid. Der er også hurtigladning, som giver dig timer af brugstid efter bare nogle minutters opladning.

Se også:  Samsung S8+ [TEST]: Skærm over kanten
Nyeste Android-system

Xperia XA2 lanceres med Android 8.0 Oreo, understøttelse af Dual SIM samt understøttelse af nye netværkstjenester som Voice over LTE og Voice over WiFi med udvalgte operatører i Danmark.

Mobilen lanceres i februar i de fire farver: sølv, sort, blå og rosa. Den vejledende pris er 2.999 kroner.

Sammen med den nye Sony-mobil kommer også nyt tilbehør. Et nyt Style Cover Stand i sort og sølv samt Mono Bluetooth Headset MBH22 med op til seks timers taletid og understøttelse Google Assistant.

Del denne