Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Prisvenlig Android-mobil fra Motorola

Motorola DEFYTM+ er en hårdfør smartphone med god skærm, hurtig processor, nyeste Android-system samt en overkommelig pris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste smartphones er forholdsvis dyre, og det er således surt at miste det kostbare apparat, bare fordi man kommer til at tabe den på gulvet eller lade den ligge i regnen. Er du typen, der ikke passer for godt på mobilen og udsætter den for lidt af hvert, kunne det være, du skulle overveje at investere i DEFYTM+ næste gang.

Den nye Mobil fra Motorola er nemlig ikke særlig dyr (sammenlignet med lignende mobiler), og så er den en del mere hårdhudet end de fleste andre smartphones. Skærmen er lavet af stærkt Corning Gorilla-glas, og mobilen er både vandtæt samt ridse- og støvfri. Således kan den overleve et pludseligt regnskyl, en dag på stranden, en festaften eller en hård workout. Skærmen måler 3,7 tommer og har ifølge Motorola høj opløsning, selvom producenten ikke specificerer det nærmere.

Bag dens ydre er Motorola DEFY+ udstyret med en 1GHz processor, og mobilen er baseret på Android 2.3 (Gingerbread), som er nyeste version, der er tilgængelig. Bag på mobilen finder du et 5-megapixels kamera med flash, digitalt zoom og autofokus. Mobilens interne lager rummer 2GB, mens pladsen kan udvides til 32GB med micro-sd-kort.

Motorola fortæller, at DEFY+ streamer eller downloader medieindhold hurtigere end nogensinde tidligere, samt at den har Adobe Flash 10-aktiveret browser som mulighed for at nyde godt af medieindhold på nettet. Musikafspilleren i mobilen gør det desuden muligt at dele din musikfavorit, som også kan synkroniseres direkte fra din desktop i hjemmet eller på arbejde med Motorola Media Link.

Til mobilen er det muligt at købe en række smarte accessories, som Vehicle Dock, Bluetooth Headset, Bluetooth Car Kit, Portable Power og oplader til bilen.

Motorola DEFY+ forventes at komme til Denmark den 10. november og får en pris på omkring 2.399 danske kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere