Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det mobile bredbånd er kommet for at blive. Den gennemsnitlige danskers dataforbrug stiger støt fra år til år, og det giver da også mening i takt med, at vores liv digitaliseres i højere grad. Mails, breve fra det offentlige, musik, og film trækker alt sammen data. Derfor er et datasupplement ofte at foretrække. Også har man ikke engang nævnt sociale medier. Et mobilt bredbånd med 10 GB data er ofte en god start, hvorefter man kan opgradere alt efter behov. Får du det eksempelvis som SIM-kort, kan det ydermere bruges i din iPad og tablet. Det kan give nyt liv til maskinen, når man er ude af huset.
Samlino.dk har derfor undersøgt markedet for mobilt bredbånd og fundet ud af, hvor du kan finde det billigste mobilt bredbånd med 10 GB. De eneste kriterier for undersøgelsen er, at der skal være tale om et mobilt bredbånd med 10 GB data. Prisen skal dog også kunne indhentes online. Det skal også nævnes, at man skal tilkøbe en trådløs router, såfremt man ønsker sådan en. Nogle selskaber lejer dem også ud på månedlig basis.
Billigst hos OK Mobil
Leder du efter den aftale på et mobilt bredbånd med 10 GB data, skal du kigge på OK. Nu er der ikke kun tale om gode priser på benzinen, når man taler om selskabet, men også på datapakken.
OK vinder undersøgelsen på grund af deres billige oprettelse på 1 kr., men hjælpes naturligvis også på vej af en yderst fordelagtig månedlig pris på kun 99 kr. Prisen for OK’s abonnement er 1.189 kroner for det første år. Det er en besparelse på hele 818 kroner i forhold til det dyreste abonnement i undersøgelsen.
Tæt på OK ligger Greentel, Telmore og Fullrate, der også tilbyder et mobilt bredbånd med 10 GB data til 99 kr. om måneden. Disse selskaber har dog en væsentligt højere oprettelse, hvilket man bør have in mente.
Opretter du dig midt i måneden, kan det dog være en fordel at gå med Telmore, da du her kun betaler for den resterende del af måneden. Det vil alt andet lige være hensigtsmæssigt for de fleste.