Home » Hardware » Prisen afsløret: Dét koster Skodas elektriske topmodel
Prisen afsløret: Dét koster Skodas elektriske topmodel

Prisen afsløret: Dét koster Skodas elektriske topmodel

Share

Nu kan den første modelvariant af Škoda Enyaq Coupé iV prebookes, og samtidig er den danske pris afsløret

ŠKODA starter på øverste hylde i den danske lancering af elbilen Enyaq Coupé iV.

I dag er der åbnet for prebooking af Škoda Enyaq Coupé iV, som er ŠKODAs elektriske topmodel – både når det gælder hestekræfter og udstyr.

Škoda Enyaq Coupé iV koster fra 538.995 kr., og for det beløb får man den sikreste elbil i sin klasse, et kraftfuldt coupédesign, 570 liter bagagerum, 299 hk, firehjulstræk, lynladning med op til 135 kW DC og en rækkevidde på op til 521 km (WLTP). Man får også, hvad der hævdes at være den bedst udstyrede Škoda nogensinde.

Alt inkluderet

Udstyrspakker er med i prisen. F.eks. har Škoda Enyaq Coupé iV panoramaglastag, fuld LED-matrix-forlygter, kølergrill med LED-lys (Crystal Face), varmepumpe, 20″ Taurus-alufælge, 13″ infotainmentdisplay og interiørtemaet Design Selection RS Lounge med paneler i kulfiber-look og sportssæder og instrumentbord beklædt med sort Suedia-mikrofiber med lime-grønne kontrastsyninger.

Ydermere inkluderer prisen en række udstyrspakker, som er ekstraudstyr til andre Enyaq iV-modeller. Det drejer sig om bl.a. Convenience Plus (KESSY Advanced-nøglefri betjening, Phone Box med trådløs opladning, Sunset-tonede ruder med akustiske sideruder bag, træthedsregistrering og el-bagklap med virtuel pedal), Assisted Drive Basis (adaptiv fartpilot, Side Assist og Crew Protect Assist), Drive Sport Basis (opvarmet sportsmultifunktionslæderrat med paddles til styring af regenerering, Driving Mode Select og progressiv styring) og Komfortsæde Basis (elektrisk justerbart førersæde med memory-funktion).

Yderligere en fordel, som alle ENYAQ iV-købere får, er 5 år/100.000 km Service- og Reparationsabonnement, så man ikke skal bekymre sig om udgifter til service og reparation mange år frem.


DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S