Home » Stationær computer » Prisbevidst multimediecomputer
Prisbevidst multimediecomputer

Prisbevidst multimediecomputer

Share

I disse laptoptider vælger den tyske elektronikproducent Medion, at sende en stationær computer på markedet. Det er Akoya E6300 som bliver solgt hos Aldi fra onsdag d. 19. august til en pris af 3.999 kroner. Alt om DATA har testet den og finder at den er rigtig god, netop som multimedie computer

Det var faktisk ret overraskende, at Medion vælger at sende en stationær computer på gaden i disse laptoptider. Men ikke desto mindre er det netop, hvad Medion har valgt med Akoya E6300. Og det er faktisk ikke en helt ringe bestykket computer.

Født med en AMD Phenom X4 9650 Quad-Core processor, en 640GB stor harddisk, 4GB hukommelse, et ATI Radeon HD4550 grafikkort og grafisk opgradering til Windows 7, er det rigtig meget computer man får for de knapt 4.000 kroner man skal punge ud for den i næste uge.

Standard design

Hvis vi starter med at kigge på designet af computeren, så har det ikke ændret sig stort over det sidste år. En blank sort forside, hvor alle forbindelser og drevtilgang er skjult bag, og en almindelig grå kasse.

Heldigvis har Medion også bibeholdt den eksterne dockingstation til harddiske, så det er muligt at koble en ekstern harddisk til computeren uden ekstra kabler (det kræver dog, at man køber Medions eksterne harddisk).

Se også:  Slip for den konstante støj med ny alt i en-computer

Tastatur og mus er ikke noget at råbe hurra for, her kan det godt betale sig at gå ud og investere i noget bedre – du bruger jo trods alt computeren i rigtig mange timer om dagen.

Til underholdning, ikke spil

Medion gør meget klar på kassen og i materialet om computeren, at det er en underholdnings computer, en multimedie-pc. De har ikke designet den til at blive brugt til at spille spil på, men til at slutte til en god skærm og højttalere og se film og høre musik, måske redigere familiens feriebilleder eller -video.

Det var da også med de øjne at vi testede E6300, og lad det være sagt med det samme – det var også der computeren havde sine styrker.

Vi fik dog problemer fra starten af, for vores testsuite 3DMarkVantage ville ikke afvikles på computeren. Eller rettere – den blev ved med at gå ned med fejl. Derfor kastede vi os i stedet over PCMarkVantage, som blev afviklet problemfrit. Og her kom så første overraskelse, den scorede kun 3724PCMarks. Det undrede os, for med den hardware der var i computeren, burde det tal have været højere.

Se også:  Guide: Byg din egen superbillige computer

En nærmere undersøgelse viste, at det er fordi grafikkortet er beregnet til film- og billedredigering, ikke til 3D redering. Altså computeren er ikke beregnet til spil, men til billeder og film.

Et nærmere kig på tallene viste da også, at der var tallene meget høje. Faktisk så var delscoren på netop videobehandling meget høj, hvoraf vi kunne konstatere, at det var et meget habilt grafikkort der er sat i denne computer.

En tur med testprogrammet SiSoftware Sandra Lite viste samme ting – meget højre scores på cpu, ram og harddisk, men lave scores på 3D rendering.

Derfor satte vi så computeren til at arbejde med video og billeder, og det var en stor fornøjelse at redigere i billeder. Her viste harddisken også, at den reagerede hurtigt, for billeder og film blev hentet og gemt lynhurtigt.

For knapt 4.000 kroner er dette en rigtig god computer som Alt om DATA kun kan anbefale. Læs mere her.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Tekniske specifikationer

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


Akoya E6300
4

Alt om DATA siger

En rigtig god computer til multimedie-brug. Fin til video- og billedredigering, og også til brug når du vil se en film

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Akoya
computer
medion
Multimedie
stationær
stationær pc

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S