Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Printeren til både kontoret og fotoentusiasten

Endnu en multifunktionsprinter? Ja, og så alligevel er den interessant, viser vores test af Epsons helt nye Stylus Photo PX810FW. Det er den fordi, den er en forbedret udgave af en i forvejen god model. Den nye har forbedret WiFi i opsætningen og flere muligheder for at scanne trådløst.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Men det er mere printerens store display, der er uhyre enkelt at betjene, sammen med de mange muligheder, der gør den værd at overveje.

Prisen er 2.700 kroner, og for det får du også fax, arkføder når der skal scannes mange dokumenter samt ikke mindst en printer, der har en smart papirskuffe, der kan indeholde forskellige typer papir.

Printeren er meget hurtig – en kopi i farver tager 15 sekunder, og et fotoprint tager nogle få minutter i høj kvalitet. Og kvalitet af foto-print er i orden med en høj grad af ægthed i farverne og mange detaljer. Det skyldes ikke mindst, at der bruges hele seks farver.

Tekst klares fint og uden hakkede hjørner i bogstaverne. Printenes kvalitet afhænger naturligvis af papirvalg og indstilling – men generelt klarer denne Epson det godt.

Dertil er scannerdelen – også når du skal scanne billeder – på et niveau, som kan tilfredsstille de fleste fotoentusiaster. Dog ikke professionelle.
Epson er en af markedets mest interessante MFP’er til minikontoret hjemme.

Har du behov for ofte at tage kopier, men samtidig at kunne printe billeder i høj kvalitet er den absolut værd at tjekke ud.

Den høje pris – i forhold til markedet for MFP’er til private – hænger fint sammen med den mekaniske kvalitet samt de gode muligheder for at bruge den på netværk. Både trådløst og via Ethernet.