Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kraftfuldt kompaktkamera fra Canon

Canon har opdateret den kompakte skarpskyder PowerShot G7 X Mark II med endnu stærkere billedteknik.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

PowerShot G7 X Mark II er udformet i samme ergonomiske design som de øvrige modeller i den efterhånden klassiske PowerShot G-serie. Det betyder, at kameraet er enkelt at betjene med nem adgang til alle væsentlige funktioner.

Rå kraft

Canons nye DIGIC 7 processor giver virkelig PowerShot G7 X Mark II mulighed for at vise, hvad det i dag er muligt at tilbyde forbrugerne i et kompaktkamera. Blandt andet kan nævnes superhurtig autofokusering samt muligheden for at fotografere op til 8 billeder i sekundet i RAW - det vil sige i maksimal, ukomprimeret kvalitet.

Selv om den fysiske formfaktor er kompakt, rummer PowerShot G7 X Mark II funktioner, som kendes fra Canons EOS DSLR-kameraer. Blandt andre Auto Lighting Optimizer, som forbedrer kontrasten i billederne uden, at det går ud over balancen mellem lyse og mørke områder.

Netop den forbedrede kontrast gør det også nemmere at fokusere i dårligt lys. Desuden er det lysstærke f/1.8-2.8 objektiv generelt med til at forbedre lysfølsomheden i kameraet, og den nye 1.0 type CMOS sensor samt DIGIC 7 processorens forbedrede billedbehandlingsmuligheder giver nu endnu større fleksibilitet, selv når der fotograferes ved fuld zoom under vanskelige lysforhold. Desuden sørger Canons billedstabiliseringsteknologi Image Stabilizer med Dual Sensing IS effektivt for at eliminere kamerarystelser.

Manuel kontrol

PowerShot G7 X Mark II’s er forsynet med Canons kendte Lens Control Ring, der gør det muligt manuelt at kontrollere en række af de mest anvendte funktioner såsom blænde, lukkerhastighed og ISO samt ikke mindst manuel fokusering. Med MF Peaking er det muligt at forstørre et billedudsnit på kameraets touch-skærm og dermed få fuld kontrol over fokuseringen.

Kameraet kan skyde billeder i 14-bit RAW, og er det muligt at vælge Pictures Style - billedindstillinger optimeret til eksempelvis landskab eller portræt.

Video uden rysten

PowerShot G7 X Mark II kan optage video i fuld HD. Ganske som ved fotografering af stillbilleder er der mulighed for fuld manuel kontrol ved optagelse. Den hurtige DIGIC 7-processoren forbedre mulighederne for at registrere pludselige bevægelser, mens Canon Dynamic Image Stabilisation giver billedstabilisering i 5 akser og Auto Level sikrer en lige horisont. Time-Lapse Movie funktionen gør det desuden muligt at optage over en længere periode og afspille i opspeedet tempo.

Skyd og del

Med PowerShot G7 X Mark II kan man dele såvel stillbilleder som videoklip trådløst via Wi-Fi eller via Dynamic NFC, som forbinder kameraet trådløst til kompatible NFC-enheder, inklusive Canon Connect Station CS100.

Backup til en cloudbaseret tjeneste kan ske direkte fra kameraet via Image Sync, som kan klare opgaven helt automatisk. Ligeledes kan de værdifulde minder deles på Canons cloudbaserede irista tjeneste, hvor det også er muligt at lave billedgallerier, der kan deles med venner og familie.

Optager du i det digitale negativformat RAW, kan du foretage billedredigering og konvertere til det ønskede outputformat i kameraet uden at ødelægge originalfilen.

Canon PowerShot G7 X Mark II kommer på markedet i maj til en vejledende pris på 5.399 kroner.

Canon PowerShot G7 X Mark II. Canon PowerShot G7 X Mark II.



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere