Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Logitechs trådløse gaming-mus oplader sig selv, når du spiller

Logitech G Powerplay er verdens første trådløse opladningssystem til gamingmus. Det søger for at holde Logitechs nyeste gaming-mus konstant opladt, både mens du spiller, og når du holder pause.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I modsætning til traditionelle, trådløse opladningssystemer, der kræver en inaktiv, stationær opladerenhed, er Powerplay designet til at levere uafbrudt opladning via museoverfladen – selv når musen er i gang. Det trådløse opladningssystem bruger elektromagnetisk resonans, der skaber et energifelt henover Powerplays 275 x 320 mm overflade. På den måde leveres trådløs strøm uden at forstyrre hverken registrering eller dataoverførsel.

Powerplay-energifeltet fanges og transformeres til opladestrøm ved hjælp af Powercore -modulet, som magnetisk føjes til de kompatible, trådløse gamingmus, Logitech G903 og G703.

Lynhurtig trådløs teknologi

Logitech lancere samtidig den nye Lightspeed-teknologi. Den giver rapporthastighed på et millisekund og end-to-end signaloptimering med responshastighed på konkurrenceniveau. Lightspeed har en trådløs signalstyrke, der er op til 16 x (12dB) højere end konkurrenterne, og en unik frekvensstyringsmekanisme, der automatisk undgår problematisk interferens. Det sikrer en jævn og ensartet ydeevne. Lightspeed understøtter både Powerplay og de to nye G903 og G703-gamingmus, så disse enheder kan parres direkte med Powerplays integrerede Lightspeed-modtager. Det giver optimal signalstyrke og bekvemmeligheden ved at have opladning og data i et enkelt USB-kabel.

 

Nye gamingmus 

G903 og G703 er de seneste tilføjelser til i Logitechs omfattende udvalg af gamingmus. Begge mus leverer stor ydeevne og høj kvalitet samtidig med, at de har fået tilføjet den nye Lightspeed-teknologi. Derudover er de kompatible med Powerplay Wireless Charging System. Funktionerne i G903 og G703 omfatter:

● Pixel-præcis sensor: Både Logitech G903 og G703 musen er udstyret med PMW3366 optisk sensor, uden udjævning, filtrering eller acceleration i hele DPI området (200-12,000 DPI). Giver præcis og ensartet registrering, selv ved en hastighed på 400 IPS.

● Avanceret mekanisk knapspænding: En præcis spænding af metalfjedrene og eksklusive mekaniske pivothængsler på G903 holder højre og venstre museknap klar til at blive trykket på. Logitech G har forbedret designet og forstærket knappernes holdbarhed med op til 2.5x, så den holder til 50 millioner klik.

● God komfort og kvalitet: Begge mus giver langvarig komfort. Logitech G903 er udstyret med et konfigurerbart knaplayout og et design, der gør det muligt at bruge både højre og venstre hånd og fungerer næsten uanset, hvordan musen holdes, herunder håndflade-, næve- og fingerspidsgreb. Logitech G703 har en ergonomisk letvægtsudformning, som er designet til at passe i hånden og gummigreb på både højre og venstre side, der giver dig endnu bedre kontrol med musen. Du kan enten bruge musen direkte fra æsken, eller tilpasse musen med dine egne kommandoer ved hjælp af Logitech Gaming Software (LGS). 

Powerplay Wireless Charging System kan købes fra midt i september til en vejledende pris på 1.099 kroner. Logitech G903 og G703 Lightspeed Wireless Gaming Mice forventes ligeledes at være tilgængelig fra midt september til en vejledende pris på henholdsvis 1.499 kroner og 999 kroner. For yderligere information besøg venligst vores websi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere