Home » Tilbehør » Powerbanks [STORTEST]: 12 powerbanks i kæmpetest
Powerbanks [STORTEST]: 12 powerbanks i kæmpetest

Powerbanks [STORTEST]: 12 powerbanks i kæmpetest

Share

Det kan være fristende at falde for et godt tilbud på en powerbank i 20 Ah-klassen, men tænk også på, at sådan et monster vejer omkring et halvt kilo, fylder godt i håndbagagen og kan tage en nat at lade helt op. Et godt kompromis er efter vores erfaring en kapacitet omkring 10 Ah, der kan koges ned til at være på størrelse med en smartphone og veje omkring 200 gram.

Powerbanks i luften

På flyrejser vil det ofte være oplagt med ekstra strøm – især på længere ture. Mange nye fly har strømstik ved hvert sæde, men ellers kan det være godt at medbringe sin egen powerbank. Hvad siger myndighederne til det?

Litium står på listen over farlige stoffer, men ifølge de seneste regler for lufttransport af farlige stoffer fra ICAO (International Civil Aviation Organization) og IATA (International Air Transport Association) må powerbanks med en kapacitet under 100 Wh eller 27.000 mAh medbringes i håndbagagen. Ingen powerbanks må være i den indtjekkede bagage i et flys lastrum.

Til opladning af alle de testede powerbanks har vi især brugt dette USB-C-AC119-kraftværk fra Deltaco. Denne konkurrencedygtige oplader kan levere op til 65 W gennem de fire USB-udgange.

Bedst i test

I en stortest skal der være en vinder, og efter mange overvejelser har vi besluttet, at Sandberg Survivor 30000 er den powerbank, vi helst vil have med til festival. Ikke alene topper den i kapacitet. Den er også bygget til at klare, hvad som helst vejrguderne måtte smide efter den, og det store udvalg af udgange gør det nemt at strømforsyne en hel maskinpark.

Se også:  Lynopladning skader batteriets levetid

Testens bedste køb er Trust Primo Wireless, som har den laveste pris og alligevel kan tilbyde høj kapacitet plus tidssvarende tilslutninger og trådløs opladning af kompatible smartphones.

Tre powerbanks har fået vores anbefaling. Det er Belkin Charge Lightning til iPhone/iPad, Sandberg Solar 4-Panel med solcellepanel og den smarte, lille TP-Link TL-PB10400.

Sådan bruger vi powerbanks

Hvorfor køber vi egentlig powerbanks – og hvad bruger vi dem til? Her er svarene fra en række medarbejdere på Audio Media, som udgiver AOD

Mette: Jeg bruger en powerbank 6-8 gange om året i forbindelse med messer samt på ferier, bilture eller udenlandsrejser. På messer i udlandet oplever jeg tit, at min mobil hurtigt bliver drænet, da jeg bruger den meget til GPS, surf – og hvis den tit bruger kræfter på at skifte netværk.

Se også:  Ny dansk app gør elbiler grønnere og billigere

Klaus: Bruger en powerbank, når vi er på ferie eller festival. Ellers forlænger jeg levetiden ved at sætte lysstyrken ned på min smartphone. Powerbanken sikrer, at man ikke løber tør for strøm, nu hvor man er blevet endnu mere afhængig af telefonen i forhold til de mange betalingsmuligheder og nu også digitalt NemID.

Aksel: Det er især på ferier og forretningsmæssige rejser, jeg har glæde af en powerbank. Den er altid med i min taske, også ved stranden, og den har reddet min forbindelse til omverdenen i mindst tre tilfælde. Den eneste udfordring med sådan én er at huske, at den også skal oplades en gang imellem.

TAGS
Mobilopladning
opladning
powerbank

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S