Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Power-maskiner du kan tage med

En bærbar computer, der har power nok til at klare alle opgaver, og som stadig er til at bære rundt på. Det er det svære kompromis, denne test handler om.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ingen kunst at lave en bærbar computer med hidsige specifikationer og et væld af kræfter. Kunsten er at kombinere kravene om rå power med mobilitet, at skabe en maskine, der er til at have med sig på farten.
Den udfordring har vi givet fire producenter, der hver især stiller med en virkelig interessant maskine til denne test. Men det må konstateres allerede nu, at det ikke billigt grej, de har udvalgt.

Det er stadig sådan, at ønsker du de allerbedste specifikationer, fordi du har krævende opgaver, der skal løses (eller du er vild med avancerede spil), plus at du stiller krav til vægt og form, så er vi oppe i den tungere ende af prisskalaen.

Hvad er det så for nogle krav, man skal stille til en powermaskine i dag, en computer, der kan bruges allround – ikke kun til gaming – og som har sin styrke inden for billedbehandling, grafik og video?

Her er nogle af de ting, du skal fokusere på:

• Du bør som minimum vælge en Intel Core i5-processor og helst den større og stærkere Core i7.

• En ssd-harddisk bruger mindre plads, men giver højere ydeevne og forlænger batteritiden.

• Skærmstørrelsen bør ikke være under 14”, hvis pc’en skal bruges til alsidige jobs, og der ikke er mulighed for at tilslutte separat skærm.

• Hukommelsen bør være på minimum 6 GB ram, men 8 GB er efterhånden standard og det, vi foretrækker.

• Trykfølsom skærm er rart, men giver højere pris og tykkere design.

• Vægten er afgørende. Forsøg at holde den under de magiske 2 kilo.

Ikke kun til gaming

De testede maskiner er ikke rettet mod gaming. Kraftige bærbare er for mange af os lig med gamingbærbare, og computertypen kan sagtens håndtere alle de samme opgaver som en powermaskine.

Men en gamingbærbar er ofte udstyret med store højttalere, har store dimensioner, vejer ret meget og har måske ikke altid et design, man er lige stolt af i jobsammenhæng.

En kraftig bærbar til allroundbrug er mere handy og har et mere standardiseret grafikkort egnet til forskellige programtyper.

Læs testene her:

Dell Precision M3800
Samsung 900X4C-A02
Asus Zenbook UX302LG
HP Envy 15j170eo

Stærke bærbare er ret tunge og store, men derfor skal de alligevel kunne tages med på farten. Derfor bør du vælge en taske, som er beregnet på transport af computere, og som har lommer til en stor strømforsyning, et eksternt dvd-drev, blokke, penne osv.

Et godt tip her er, at du i stedet for en traditionel computertaske vælger en rygsæk til computere. Rygsækken er mere behagelig, når der skal løftes tunge ting, end en taske til skulder eller hånd.

Uanset hvad du foretrækker, bør du før køb kontrollere, om håndtaget er godt polstret og rart at holde i, for du kommer helt sikkert til at bære tasken i hånden en gang imellem. Skulderremme skal kunne justeres i længden – helst nemt og hurtigt – og de skal være så tilpas polstrede, at du kan bære tasken på ryggen eller hen over skulderen i lang tid.

Kontroller også polstringen i selve tasken. Computeren skal være godt beskyttet. Du kan få taskemodeller, hvor computeren ophænges i et fjedrende system, så den ikke bliver rystet. Velpolstrede tasker med ophæng kan anbefales, selv om de er dyrere og fylder mere end almindelige tasker.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]