Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Power åbner Danmarks største elektronikbutik

Knap 5.000 m2. Det er størrelsen på Powers kommende varehus for elektronik og hvidevarer, som er under opførelse, med blandt andet Danmarks største Apple shop-in-shop.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hver dag byder på nye overskrifter i de danske medier om stigende inflation, historisk lav forbrugertillid, konkurser og et detailmarked i knæ. Men hos elektronik- og hvidevarekæden Power er der ingen fod på bremsen. Netop nu indretter kæden en kæmpemæssig butik i Ishøj, som bliver det hidtil største varehus for elektronik og hvidevarer – ikke bare i Power-regi, men i hele Danmark. Med butikken følger mindst 60 nye arbejdspladser og det største vareudvalg, som Power endnu har kunnet fremvise i en enkelt butik.

"Jeg ser åbningen af varehuset i Ishøj som en manifestation af Powerss ambitionsniveau og vores position på det danske marked. Vi er en koncern i voldsom fremdrift. Vores omsætning er steget 1,2 milliarder i løbet af de seneste to år, og i 2021 øgede vi forretningen med 11% i et marked, som samlet set gik frem med kun 2%. Så selvfølgelig skal vi også have Danmarks største varehus for elektronik og hvidevarer," siger Jesper Boysen, administrerende direktør i Power.

Hidtil største Apple-butik - med reparation på stedet

De mange kvadratmeter giver nye muligheder i butiksindretningen. I stedet for blot at udstille dele af produktserierne kan brands som for eksempel Samsung, LG og Apple nu indrette hele afdelinger i Power Ishøj som en slags ”butik-i-butikken” – populært kaldet shop-in-shop. Power Ishøj får derfor Danmarks største Apple shop-in-shop inklusive mulighed for reparation af Apple-produkter på stedet. Jesper Boysen er begejstret for butikkens størrelse.

"Den giver helt nye muligheder. Selvfølgelig for vores leverandører, men ikke mindst for kunderne i Power Ishøj, som bliver præsenteret for det største udvalg af varer, modeller og farvekombinationer, vi nogensinde har haft samlet på ét sted," siger Jesper Boysen.

”Nogle vil nok sige, at vi er godt tossede”

Foruden shop-in-shops får Power Ishøj en kæmpe gaming-afdeling og et helt afsnit afsat til RePower-konceptet, hvor indleveret brugt elektronik og brugte hvidevarer bliver istandsat og solgt.

Men Powers direktør glæder sig især over Ishøj-butikkens symbolske betydning i en tid, hvor detailbranchen ellers har det svært.

"Power Ishøj er vores største satsning nogensinde. Uden tvivl. Og nogle branchefolk og detaileksperter vil nok sige, at vi er godt tossede, når vi åbner så stor en butik midt i en tid med stigende inflation, butikslukninger og stigende el- og energipriser. Men i Power er vi kendt for at gå mod strømmen og finde vores egne veje – ikke mindst, når der er modvind. Og jeg er sikker på, at Power Ishøj bliver en kæmpesucces. Jeg er faktisk ikke et sekund i tvivl," siger Jesper Boysen.

Åbningsdatoen for Power Ishøj ligger endnu ikke fast – kun at varehuset forventes åbnet inden Black Friday i november 2022.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere