Home » Grafikkort » Stortest: Potente pixelpumpere
Stortest: Potente pixelpumpere

Stortest: Potente pixelpumpere

Share

Nye konsoller minder os om, at det er tid til nyt grafikkort. Vi tester tolv af de mest spændende på markedet …

Bedre end nogensinde før og samtidig meget værre. Det er situationen i den inkonsekvente og forvirrende tilstand, der hersker indenfor pc-grafikkort i øjeblikket. Har vi nogensinde haft mere at vælge imellem?

Det er fuldtidsarbejde at holde rede på de forskellige gpu’er, officielle SKU’er, fabriks-overclockede kort og andet på markedet i øjeblikket. Uanset hvad man vil betale, og uanset hvor mange pixel man vil flytte, findes der næsten sikkert et kort, der lever op til ens krav.

Dertil kommer næste generation af spille-konsoller fra Microsoft og Sony. De kommer med alle mulige løfter om herlige vilkår. Og det er godt – det vender vi tilbage til om lidt. Vi er også meget gladere for den nuværende tilstand indenfor grafik end indenfor cpu’er.

AMD og Nvidia sørger for, at der sker tekniske fremskridt. Bevares, strømmen af større nye gpu-lanceringer er svundet lidt ind, men den er der stadig, og forbedringerne i ydelse er til at tage og føle på.

[pt id=’2029409′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Asus’ PQ321Q er den første 4K-skærm til pc’er. Den er også et mareridt hvad angår gpu-ydelse.”‘]

Asus’ PQ321Q er den første 4K-skærm til pc’er. Den er også et mareridt, hvad angår gpu-ydelse.

Når man sammenligner den situation med cpu-verdenen, hvor Intel regerer stort set uden konkurrence, ser det trist ud. Intels dominans har markant forhalet udviklingen af rå processorydelse.

Men selvom det ser bedre ud hos grafikkortene, er der også en slange i dette paradis. På trods af konkurrencen og det enorme udvalg er priserne i den øvre ende højere, end vi bryder os om. Nvidia tilbyder adskillige enkelt-chipkort, der ligger omkring 2000 kroner, og der er også et, som koster 7800 kroner. Efter vores mening er det så dyrt, at produktet nærmest er irrelevant.

Hertil kommer, at med det store udvalg er det meget svært at vide, hvilket kort man skal vælge. Det er heldigvis noget, vi er i stand til at hjælpe dig med. I dette nummer giver vi hvert eneste af tidens chipsæt, der dur til noget, en ordentlig omgang på testbænken. Vist er der mange, som ikke er med på de følgende sider.

[pt id=’2029408′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Næstegenerations-konsollerne vil hæve grafikkvaliteten så meget som pc-spillerne har brug for. “‘]

Næstegenerations-konsollerne vil hæve grafikkvaliteten så meget, som pc-spillerne har brug for.

Men med dette digitale dusin møder du de vigtige kort, som du bør kende til. Hvor i prislisterne begynder ægte gaming-grafik? Det er det afgørende spørgsmål for os. Svaret må nødvendigvis blive ret flydende.

I denne test begynder vores samling af 12 tilsyneladende tilforladelige gpu’er ved 850 kroner og suser opad til 7800 kroner. Og med det samme melder et af de problemer sig, der knytter sig til valget af den ideelle gpu. På den ene side er det simpelthen ikke muligt, at et kort til 7800 kroner er ti gange så hurtigt eller effektivt som det billigste kort her.

Faktisk er den fantastiske nyhed for jer, der vil spare, at den allerusleste grafikchip her sommetider kan levere næsten 50 procent af den ydelse, man får fra den allerhurtigste. Men de bedste er omkring fem gange hurtigere, og det er unægtelig en sjat.

Men til den anden side af sagen, og her tæller prisargumentet ikke længere: Du har måske en seriøs LCD-skærm, som du har betalt mange penge for. Du overvejer måske endda at købe en af Asus’ herlige nye 4K-skærme. I begge tilfælde dur det ikke at gøre sig nærig og spare på gpu’en. Du må ganske enkelt betale, hvad det koster. Ellers er den store investering i den dyre skærm spildt.

Se også:  Gaming-processorer [STORTEST]: Her er den bedste processor til din gaming-pc

For de fleste af os ligger virkeligheden et sted midtimellem. Vi er klar over, at man får mest valuta for pengene i den billigere ende. Men det kan være en ringe trøst. Der er visse ting, vi vil have ud af gaming, og vi vil betale så lidt som muligt for den fornøjelse.

Find balancen

Det er faktisk ret nemt at definere disse sager. Vi vil spille alle vores yndlingsspil ved vores skærms standardopløsning, og vi vil spille dem ved alle de lækre indstillinger. Bevares, der er ofte flere kvalitetsindstillinger i et givet spil, som giver mulighed for at skrue lidt ned, uden at det medfører et mærkbart fald i billedkvaliteten.

Hagen er, at man måske ikke kender dem. Man kan uden tvivl blive klogere ved at trawle på internettet og ved at prøve sig frem. Men i mange tilfælde vil vi blot skrue op for det hele og spille uden at skulle bekymre os om detaljerne. Det skal vores ideelle kort kunne klare.

Hvis der er en undtagelse fra den regel, er det anti-aliasing. Vi har erfaret, at 4x anti-aliasing altid er godt nok. Jo, 8x ser en anelse bedre ud, men det kan sommetider gå voldsomt ud over ydelsen. Anti-aliasing er et valg af billedkvalitet, der er til rådighed i de fleste spil, ikke noget enestående eller svært tilgængeligt. Derfor giver det mening for os at begrænse vores anti-aliasing-ambitioner til 4x over hele linjen.

Den anden vigtige faktor er naturligvis skærmopløsning. Nu om dage kan det koges ned til to muligheder: 1080p eller en af de såkaldte 2560-skærme. 1080p arbejder ved 1920 x 1080 pixel og er standarden for HD-tv. Det er tæt nok på de 1920 x 1200, som nogle få pc-skærme stadig holder fast ved.

Man kan imidlertid få 1080p-skærme i alle størrelser, og det vil for de fleste være det optimale kompromis mellem skarpe billeder og prisen for selve skærmen og den gpu, der skal køre spillene. Flere pixel betyder blot større belastning på grafiksystemet.

Hvad angår 2560-alternativet, repræsenterer dette tal skærme på både 27” og 30” med en vandret opløsning på nøjagtig det. De lodrette opløsninger er henholdsvis 1440 og 1600 pixel. Kald dem blot 1440p og 1600p, hvis du har lyst til det. Under alle omstændigheder håndterer de omkring dobbelt så meget som de to millioner pixel hos en 1080p-skærm, altså den dobbelte gpu-belastning.

[pt id=’2029410′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ti gange så dyr som et Radeon HD 7770. Ti gange så god?”‘]

Ti gange så dyr som et Radeon HD 7770. Ti gange så god?

Et løft for konsoller

Sådan ligger landet altså, når det gælder pc-gaming – vi kører de bedste spil for fuld skrue med et valg mellem to grundlæggende opløsninger. Som nævnt behøver det ikke at være kompliceret, og derfor har vi ikke gjort det kompliceret. Alt, hvad du skal gøre, er at bladre videre og se, hvordan hver af gpu’erne klarer sig i vores test.

Men før du gør det, er der et spørgsmål vedrørende grafikydelse, som det er umagen værd at beskæftige sig med. Det er konsolspørgsmålet. Vi taler her om næstegenerations-spillekonsoller – Sony PlayStation 4 og Microsoft Xbox One.

Se også:  Lækker teknik: Her er de nye AMD Ryzen cpu’er

De har været længe om at ankomme (sidstnævnte venter vi stadig på), og deres ankomst vil medføre et pludseligt løft i de fleste nye spils funktioner og grafiske kvalitet. Det skyldes især, at konsoller typisk er det vigtigste udviklingsmål for spil.

Kort sagt udgør konsollerne den laveste fællesnævner, og den står over for at tage et spring opad. Men når man ser grundigt på specifikationerne for disse konsoller, bemærker man, at dette spring faktisk kun bringer den hurtigste af de to, PS4, ind i middelområdet indenfor grafikydelse sammenlignet med stærke gaming-gpu’er til pc’er. Med 1.152 AMD GCN-shaderkerner lander den midtimellem AMD Radeon HD 7850 og 7870, når det gælder rå pixelkraft.

Dermed er ankomsten af de nye konsoller det bedste fra de to verdener. Et typisk nyt spil kommer til at se langt bedre ud, men man vil ikke pludselig opdage, at pc’en ikke kan følge med. Ikke hvis man køber den rigtige gpu, altså. Og det behøver ikke at være en afsindig dyr en.

De nye konsoller er altså tættere på pc’en end nogensinde før, når det gælder design og arkitektur. De bygger begge på x86-processorkerner, og Microsofts bud er uundgåeligt knyttet til pc’en, når det gælder operativsystemets underliggende kodebase. Når man lægger det hele sammen, får man en lovende pakke af ændringer i konsollandskabet. Hvert eneste aspekt af denne pakke lover godt for pc’en.

[pt id=’2029411′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Intel lægger flere transistorer i integreret grafik end nogensinde før. Men et godt grafikkort er stadig væk det eneste rigtige. “‘]

Intel lægger flere transistorer i integreret grafik end nogensinde før. Men et godt grafikkort er stadig væk det eneste rigtige.

Hvis man tror på hypen fra AMD og Intel, må man antage, at integreret grafik er en fuldgod grafikløsning til gaming.

Der er ingen tvivl om, at Intel gør meget mere ud af integreret grafik end nogensinde før. I forbindelse med de nyeste Haswell-processorer brugte Intel stort set hele sit ekstra transistorbudget på at fyre op under grafikkernen.

Det har ført til et imponerende boost i rå grafikkraft. Intel opbygger grafikkerner med noget, Intel kalder eksekveringsenheder. Det er ikke helt det samme som shaderkernerne i grafikchips fra AMD og Nvidia, men det afgørende er her at sammenligne gamle Intel med nye Intel.

Den forrige Ivy Bridge-generation toppede ved 16 eksekveringsenheder. Med Haswell kan man komme op på 40 enheder. Det lyder imponerende, men der er mere endnu. Til udvalgte varianter af den stærkeste grafikkerne – i dag kendt som Intel Iris – blev der inddraget 128 MB superhurtig edram-cache for at hjælpe med hukommelsesbåndbredden.

På trods af alt dette og på trods af, at Iris er fornuftig nok til lidt hygge-gaming på en billig laptop, er det simpelthen ikke nok til detaljerig gaming på desktopmaskiner.

Hvad angår AMD, finder man den bedste integrerede grafik i dets APU-fusionsprocessorer, A10-serien med Piledriver-cpu-kerner og AMDs gamle VLIW-4-grafikarkitektur. Noget overraskende er den langsommere end den hurtigste version af Intel Iris.

Det bør AMD gøre noget ved, og det bør ske hurtigt. Hvis AMD har noget at skulle have sagt i øjeblikket, gælder det om at levere den bedste balance mellem cpu- og gpu-ydelse. Og AMD burde virkelig vise vejen for Intel, når det drejer sig om gpu-delen af det spørgsmål.

Læs testene her:

Sapphire HD 7770 GHz Edition
Sapphire HD 7790 DUAL-X OC

AMD Radeon HD 7850

Asus GTX 650ti Boost DirectCU II OC

Nvidia GeForce GTX 760
Asus HD 7870 DirectCU II TOP
Asus HD 7950 DirectCU II
Nvidia GeForce GTX 770
Sapphire HD 7970 GHz Edition 3GB
Nvidia GeForce GTX 780
AMD Radeon HD 7990
Nvidia GeForce GTX Titan

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Jargonen pakket ud

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
AMD
SAPPHIRE

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S