Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Portvagt

Se hvilke computerporte der er åbne.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

CurrPorts 2,01 er på alle måder et simpelt lille program. Det gratis program der kan anvendes sammen med Windows 2000/XP/Vista samt Windows 7 har også en meget specifik rolle.

Portovervågning

CurrPorts overvåger hvilke af computerens TCP/IP og UDP-porte der er i brug på den computer du sidder ved i øjeblikket i selv samme øjeblik man åbner programmet. Programmet viser også hvilke programmer der anvender de forskellige porte.

Programmet er en god måde at få et indblik i hvad der egentlig sker når ens computer er forbundet til internettet eller til, en server med mere.

Desuden skulle programmet være i stand til, at markere mistænkeligt udseende UDP/TCP port forbindelser der administreres af ukendte programmer. Denne markering foregår en pink, men vi stødte ikke på den i testforløbet.

Bortset fra denne markering kan man for hver port se informationer om proces-id for pågældende den proces der åbnede porten, man får oplyst hvilken protokol der anvendes, det lokale portnummer det drejer sig om og måske et beskrivende portnavn til denne.

Man får også oplysninger om portnummeret i den anden ende af forbindelsen, og måske et tilknyttet portnavn og hostnavn. Status for pågældende port angives også med mere.

Luk for forbindelser

Hvis man beslutter for det er det muligt at lukke for TCP-forbindelser og man kan forsøge at lukke ned for den proces, der åbnede for porten i første omgang. Alle informationer om UDP/TCP-portene kan gemmes i en html- eller xml-fil, således at man i tvivlstilfælde kan se om der sker en udvikling af portforbruget over tid.