Men måske vigtigst af alt, så er lyden i headsettet rigtig god. Stemmer står så klart og præcist, at hvert et ord trænger igennem med største tydelighed.
Faktisk er lyden så detaljeret, at du kan få stor glæde af headsettet til musiklytning.
I modtagerens ende sikrer “Acoustic Fence-“teknologi med retningsfokuserede, støjdæmpende mikrofoner, at kun din stemme, ikke baggrundsstøj eller andre forstyrrelser, trænger igennem.
Headsettet fås i flere versioner, Den, vi testede, kom med ladestation og USB-dongle.
Voyager Focus 2 fås også i et sæt blot med USB-donglen, eller det kan fås i en Office-version, der ikke blot kan tilkobles mobil og pc, men også en klassisk fastnet-telefon, som der stadig står en del af på kontorer rundt omkring.
Ikke mindst på callcentre og lignende steder, hvor et headset som Voyager Focus 2 vil give særdeles god mening.