Home » AOD Pro » Poly Studio R30 [TEST]: Levende webmøder med intelligent videobar
Poly Studio R30 [TEST]: Levende webmøder med intelligent videobar

Poly Studio R30 [TEST]: Levende webmøder med intelligent videobar

Share

Poly Studio R30 har overblik over hele lokalet og retter fokus på den der taler, så dine webmøder afvikles med overskud og professionalisme

De fleste har gennem de seneste par år opnået et lysende klart billede af, hvad der gør et godt videomøde og måske i endnu højere grad, hvad der gør et dårligt. Kiksede udfald, utydelig lyd, dårligt lys, og mærkværdige vinklinger er blandt de ting, man gerne er foruden.

Dem behøver du ikke bekymre dig om, hvis du har en Studio R30 i lokalet. Med smart teknologi samt lyd- og billedteknik af fineste klasse udgør videobaren en intelligent videoinstruktør, som sørger for, at du og dine kolleger får ideelle rammer for at føre jeres videomøde igennem med overskud til at fokusere på mødet og ikke på teknikken.

Se også:  Logitech Rally Bar Mini [TEST]: Toplækker alt-i-en-løsning til videomøder
Fokuserer på den der taler

Studio R30 er umiddelbart nært beslægtet med Studio P15, som vi tidligere har testet, men er som udgangspunkt rettet mod videomøder med mere end én deltager på din side af skærmen.

Designet er imødekommende, med gråt stof på fronten og slidstærk, vaniljefarvet plast på den resterende del. Studio R30 vejer ikke meget og kan hægtes på toppen af en skærm eller stilles oprejst ved hjælp af den kombinerede klemme og stander, der også er i stand til at vinkle videobaren, som man ønsker. Et vægophæng kan desuden tilkøbes, og R30 er kompatibel med standard-tripoder og -kamerastativer.

Tilslutning til computer sker via USB.

Poly R30 Bottom

Indbygget er et 120 graders ultravidvinkel kamera, som kan fange alle i lokalet. Det er anvendt et lysstærkt objektiv, så man ikke er helt fortabt, hvis lysforholdene i lokalet ikke er optimale, og kameraet er i stand til at filme i 4K, hvilket ikke bare giver et knivskarpt billede, når du filmer hele rummet i panorama, men også sikrer, at du undgår synligt kvalitetstab, når der zoomes digitalt.

Se også:  Lenovo lancerer verdens første Windows-baserede videokonferenceløsning

Netop dette er en væsentlig egenskab, for takket være den særlige Poly DirectorAI-teknologi kan Studio R30 selv zoome ind og fokusere på den mødedeltager, som taler.

Poly R30 Front Ortho with Stand

Billedet vil derfor meget af tiden være beskåret, og den stærke teknologi får virkelig lov at arbejde.

Krystalklare stemmer

Den automatiske instruktør fungerer imponerende godt.

Billedet rettes konsekvent mod den der taler – i et kontant ryk, hvis ordet skifter brat fra den ene til den anden, eller i en glidende panorering, hvis overgangen sker mere flydende.

TAGS
Poly
videobar
videomøde

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S