Headsettets støjundertrykkelse vil vi vurdere som moderat. Hos os eliminerer den praktisk talt den konstante susen fra ventilationsanlægget i kontoret. Ørekapslernes åbne konstruktion giver kun en minimal dæmpning af tale og musik i omgivelserne, og de forbliver behagelige under flere timers brug.
Om det er en tilsigtet bivirkning, skal vi ikke kunne sige, men når ANC-omskifteren sættes til ON, får bassen i lyden et ekstra boost. Det kan være rart, hvis man spiller musik fra smartphonen mellem samtalerne.
Plantronics har naturligvis udviklet en app til Elara 60, og det er smart at downloade den. Så bliver man holdt informeret om opdateringer, og dockens ur bliver automatisk synkroniseret med smartphonens.
En anden app, som professionelle kan have fordel af at downloade, er Microsoft Teams. Denne app har kommunikationsfunktionerne i Skype for Business og giver en stærk integration med andre Office-apps. En dedikeret Teams-knap på docken starter appen på brugerens smartphone til brug for audio, video, chat og web-konferencer. Der er sket meget, siden Lync var hot.
Vi har nydt at prøve Elara 60, og både vi og de mennesker, der har hørt lyden i den, er enige om, at den er klasser bedre end med en typisk smartphone. Vi er ikke imponerede over gangen i de tre aflange knapper under displayet, men ellers har vi ingen indvendinger mod betjeningskomforten.
Summary
»Poly Elara 60 er en gennemtænkt telefonløsning, som bygger bro mellem en brugers uundværlige, velkendte mobiltelefon og en virksomheds behov for samarbejde og service via et telefonnet. Betjeningen er enkel, brugerkomforten er helt i top, og muligheden for trådløs opladning er et yderligere plus.«
Pris: 6250 kr. med Voyager Focus headset
Produkttype: Bordtelefon med smartphone-dock
Teknologi: Bluetooth 4.2
Trådløs/Kablet smartphone-oplader: Ja/Ja
Højttaler/Mikrofon: Ja/Ja
Mål (B x H x D): 223 x 102 x 217 mm (uden headset)
Vægt: 645 g (uden headset)