SUV’er er en af de meste populære biltyper for tiden og snart vil man kunne få en Model med Polestar-logo.
Den svenske bilbrand har netop annonceret at Polestar 3, som bliver producentens første SUV, kommer i oktober 2022.
“Polestar 3 er en SUV lavet til den elektriske tidsalder. Det er en stor high-end og luksuriøs elbil, hvis stærke brand identitet udvider vores eget design”, siger Thomas Ingenlath, administrerende direktør i Polestar. “Med denne bil bringer vi ‘sport’ tilbage i SUV’en, hvilket er tro mod vores performance-rødder”.
Han tilføjer: “Det er en stor milepæl for vores virksomhed, og noget der sætter yderligere skub i vores vækstrejse og skriver os ind i et nyt kapitel”.
Polestar 3 vil ved lanceringen komme med en dual-motor drivlinje og et stort batteri, og med en planlagt rækkevidde på op til 600 km (WLTP).
Polestar 3 vil på sigt tilbyde en autopilot-funktion til motorvejskørsel ved hjælp af branchens førende LiDAR-censors fra Luminar samt centraliseret computerkraft fra NVIDIA.
I forbindelse med annonceringen af den globale lancering bliver der offentliggjort en ny film samt billeder af bilen. Kunder kan forvente at bestille en Polestar 3 på lanceringsdagen, og produktionen af bilen forventes at gå i gang i starten af 2023. Polestar 3 vil blive produceret i USA og Kina.
Polestar planlægger at lancere en ny bil hvert år i de næste tre år, og Polestar 3 er den første i rækken. Polestars målsætning er at øge deres tilstedeværelse til mindst 30 globale markeder inden udgangen af 2023. Dette understøtter samtidig Polestars planer om at tidoble væksten globalt fra ca. 29.000 biler i 2021 til ca. 290.000 biler ved udgangen af 2025.