Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pokemon vs. NaturTjek

I juli 2016 skete der noget i spilverdenen: Pokemon Go. Siden har de, der ikke er blevet grebet af denne digitale rabies, med undren set på, hvad der foregår. Og historierne myldrer frem ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dagen efter at Pokemon Go blev lanceret i Storbritannien, modtog politiet i Gloucester-shire et nødopkald fra en borger: Nogle havde stjålet en Pokemon fra ham. Samtalen sluttede hurtigt efter en formaning om, hvornår man i UK ikke ringer til alarmcentralen.
Politifolk har måttet fortælle Pokemonjægere, at ”Jamen, der er en Zubat derinde” ikke er en undskyldning for at begå indbrud i andres hjem.
I Bosnien har myndighederne måtte formane spillere, at man skal lade være med at begive sig ind i de minefelter, der stadig eksisterer efter krigen i 1990’erne.

Pas på dit digitale fodaftryk

Jonathan Theriot kørte sin hustru til hospitalet, hvor hun skulle have foretaget et kejsersnit. Holdt han hende i hånden? Nej, han holdt den digitale sutteklud i hånden, og med den hapsede han en Pidgey. Det vides ikke, om den stolte far i den anledning udbrød: ”Det er den største dag i mit liv”.

Evan Scribner troede, at han trygt kunne opsøge sin ekskærestes hjem. Der fandt han nemlig en Pokemon. Med spillets geolokation-data sporede kæresten ham til eksens hus. Exit Evan.

Hvor sjovt: en Pokemon i Auschwitz

Nogle historier er mere usmagelige end andre, men man slipper ikke uden for at blive indblandet i Pokemonjægernes færden. Pokemon Go kan placere virtuelle skabninger, hvor det skal være – i parker, skoler, museer, kirker og på kirkegårde – og i Auschwitz.

I Washington har Holocaust Museum bedt producenten Niantic (Nintendo) om at lade museet være i fred. Man finder det upassende, at fanatiske Pokemonjægere drøner rundt med det ene formål at finde Pokemons.

Der verserer på nettet et billede af en spiller, som har fundet en Pokemon på museet. Den hedder Koffing og udsender giftgas. Joke eller ej: Hvad med en smule pli?

Et konstruktivt alternativ

Nogle forældre elsker Pokemon Go, fordi det lokker de unge væk fra computeren og ud i det fri. Det er da mageløst, at en spilproducent kan overtage opdragerrollen fra de fortravlede mødre og fædre.

Må jeg komme med et alternativt forslag? Det Store Naturtjek er fantastisk: Lægfolk downloader appen NaturTjek og kan derefter gå i gang med at registrere naturens arter og levesteder på www.biodiversitet.nu/registrer-online. Projektet har flere fordele:
– Man undersøger, om naturtilstanden i Danmarks kommuner går frem eller tilbage, og forskerne får ny viden.
– Voksne, børn og unge kommer ud i naturen, udforsker den og bliver klogere på de rigtig levende væsner, der er i den.

Projektet er finansieret af Aage V. Jensens Naturfond med 13 millioner kroner. Til sammenligning er Nintendos værdi siden Pokemon Gos lancering steget til 345 milliarder dollar. Vi lader de tal stå et øjeblik. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere