Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Podspeakers MicroPod Bluetooth MKII: Stilikonet skuffer

De danskdesignede Podspeakers er måske nogle af de mest ikoniske højttalere overhovedet. Du kender dem garanteret fra smarte cafeer eller fra din stilbevidste ven. Nu er de runde højttalere kommet ned i kompakt format med trådløs forbindelse og indbygget batteri.

Af Mette Eklund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fungerer således som transportable højttalere, du tager med dig. Dog er de hverken vandtætte eller stødsikre som mange af konkurrenterne, så vi ville tøve med at tage dem med på festival. Der er god fylde i lyden, men vi var ærlig talt lidt skuffede over, hvor sammenklemt musikken lød, og hvordan detaljerne havde det med at drukne.

Kobler du to MicroPods sammen i et stereopar, bliver lydbilledet større og oplevelsen generelt bedre, men sammenkoblingen var svær at foretage (vi måtte prøve mange gange, før det lykkedes), og så kommer du altså op i tre tusind kroner, når du investerer i to styk.

Man kan få enkeltstående stereohøjttalere, der lyder væsentligt bedre til den pris. MicroPods er dog virkelig lækre at se på og solidt bygget, så hvis det er det, der vejer højest i dine prioriteringer, er der al mulig god gund til at vælge disse.