Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

PNY XLR8 GF680GTX2GEPB

Dette grafikkort har en beskeden størrelse, så det er velegnet til opgradering af computere, hvor der ikke er alt for meget plads.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom PNY XLR8 bestemt ikke er et lille grafikkort, så blegner det en smule ved sammenligning med de andre deltagere i testen. Kortet følger Nvidias standarddesign for GTX680.

Det holder som eneste kort i testen såvel dimensioner som standardydelse for et GeForce GTX680-grafikkort. Det er derfor også eneste konkurrent, der kan nøjes med to gange 6-pins pci-e-strømstik. Netop fordi XLR8 har en beskeden størrelse, er det velegnet til opgradering af computere, hvor der ikke er alt for meget plads.

Det er med 255 mm testens korteste, men det er specielt kortets dybde på 36 mm, der skiller sig ud fra konkurrenterne. Inden der investeres i et nyt stort grafikkort, så gør dig selv den tjeneste at åbne kabinettet, og tjek dit bundkort efter. Et meget dybt grafikkort kan blokere for flere indstiksslots på bundkortet. Det afhænger meget af bundkortets konstruktion og størrelse.

XLR8 er også testens eneste kort, der anvender standardblæseren. Det er blot en enkelt radialblæser, der til gengæld ikke støjer alverden. Der er dog ingen tvivl om, at de konkurrerende blæserløsninger kan køle kortene mere, hvorfor de også er valgt på de over-
clockede modeller.

Men man behøver ikke stikke hovedet i sandet, hvis man har købt et PNY XLR8-grafikkort. Det er et højtydende grafikkort, der ligesom alle her undtagen et råder over 2GB gddr5-ram. Ser man på de teoretiske værdier, er det det langsomste grafikkort, hvilket munder ud i en pixel-fillrate på 32,2 GPixel/s og en texture-fillrate på 128,8 GTexel/s. Det er mest i sidstnævnte, at forskellen til de kraftigste kort ses.

Det kan have betydning, hvis man spiller spil, der anvender kompliceret texture-mapping. Som det ses i vores testmålinger, når XLR8 ikke de samme højder som de andre deltagere i 3DMark 11, hvilket også var forventeligt. Også i Stone Giant, hvor tesselation er hovedstjernen, halter kortet en del efter, interessant nok mest i 1.920×1.080 pixels. Ved højere opløsning er forskellen der, men ikke så stor. I Unigine Heaven 3.0, der anvender DirectX 11 og forskellige grader af billedforbedrende tiltag, er kortet også langsomst.

Det slår mest igennem ved lavest opnåede fps, hvor de stærkere kort især har deres styrke. I Skyrim klarede det sig overraskende godt, hvor det undertiden lå i top. Blot i maksimal fps i 2.560×1.440 pixels slog den svagere ydelse lidt igennem. Man får med dette grafikkort dog stadig et virkelig stærkt grafikkort.

Prisen er måske ikke så meget lavere end de andre deltagere, når nu de andre er så hårdt punpede. Til gengæld får man jo et grafikkort, der resulterer i den lavest samlede energiforbrug. Oven i hatten for man to y-kabler fra molex til pci-e og et enkelt dvi til vga-adapter.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]