(Foto: Computerworld)

Stortest: De bedste bundkort

Mens vi venter på nye cpu’er, er Intels mest spændende nye teknologi i år faktisk de nye 9 Series-bundkortchipsæt. Vi tester syv bundkort, designet til platformen.

25. november 2014 kl. 11.54

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Så har vi igen fået en ny desk-topplatform fra Intel. Tag godt imod de spændende, innovative, strålende bundkortchipsæt i Intel 9 Series.

Bevares, “strålende” er nok at gå for vidt. Vi kan nøjes med at konstatere, at bundkortchipsæt ikke er, hvad de plejede at være. Nu om dage ligger der så megen funktionalitet på selve cpu’en, at systemydelsen knap nok varierer fra det ene chipsæt eller kort til det andet.

Er nye Intel-chipsæt ikke blot en undskyldning for at bryde bagudkompatibiliteten og forhindre os i at putte en ny cpu i en eksisterende pc? Intel tjener naturligvis flere penge, hvis man er nødt til at købe et nyt kort for at få fingre i en af de seneste chips.

Men nogen funktionalitet er dog blevet på bundkortet. Og 9 Series er ikke blot endnu en af de endeløse trinvise opdateringer. Den præsenterer en række nye teknologier, som vi har ventet på i evigheder. Den er et stort skridt fremad, når det gælder lager. Både SATA Express og det nærtbeslægtede M.2 ssd-interface er omfattet af pakken.

Vi må erkende, at den skuffer på et eller to områder. Der er således ingen understøttelse af ddr4-hukommelse. Det vender vi tilbage til. Men før vi gør det, må vi lige nævne det, der glimrer ved sit fravær. Vi har fået en ny familie af chipsæt, men hvor er de nye cpu’er, der skal arbejde sammen med dem?

De ligger i Intels laboratorier, og der bliver de liggende i hvert fald indtil udgangen af året. Intel gør meget ud af at sige, at alting går efter planen, men sagen er, at vi oprindelig forventede at se den nye 14 nm Broad-well cpu-arkitektur ved udgangen af sidste år. Den bliver altså et år forsinket.
Det betyder nu ikke så meget. Så vidt vi ved, bliver Broadwell ikke et tigerspring fremad, når det gælder desktop-cpu-ydelse. Den får maksimalt fire kerner, og vi forventer ikke nogen enorm frekvensstigning.

Ejendommeligt nok er det faktisk 9 Series-chipsættene, der ser ud til at blive den mest interessante tekniske udvikling for desktop-pc’en fra Intel i overskuelig fremtid. Derfor betyder de manglende cpu’er måske alligevel ikke så meget.

Desktopmaskinerne er ikke døde. Hvis man kan uddrage en lære af Intels seneste platform-opdatering, må det være den. Cpu’erne følger efter ved årets udgang. Og AMD har for nylig lovet at levere en splinterny x86 cpu-arkitektur. Hertil kommer talløse fornyelser inden for grafik og skærmteknologi. Der sker en masse. Men denne gang gælder det bundkort og specifikt Intels nyeste familie af chipsæt, 9 Series.

Lad os lægge ud med 9 Series’ grundlæggende struktur. Igen er der to vigtige chipsæt, der optager os mest. Kort sagt viger det gamle Z87 pladsen som Intels velspækkede mainstream-chipsæt til fordel for Z97, og H87 træder tilbage til fordel for det nye mellemklasse-H97.

Z97 omfatter, som det eneste, fuld overclocking-support for Intels ulåste cpu-modeller. Den anden store forskel består i support af multi-gpu-grafik, igen kun med Z97-chipsættet.

I forbindelse med de foregående Z87- og H87-chipsæt brød bundkortproducenterne Intels regler om overclocking og leverede BIOS-opdateringer, der tillod overclocking til H87. Her er det vigtigt at bemærke, at ved både 8 Series og 9 Series er PCH-chippen delt. Der er ingen hardware-forskelle. Det hele beror på at låse funktioner op i firmwaren.

Hvis det er alt, hvad der skiller de to, kan det være mere interessant at se på, hvad de har til fælles. Den store nyhed er support af de nyeste pci-e-interface. Med andre ord de forbindelser, man bruger til at tilslutte harddiske, uanset om det er traditionelle magnetiske enheder eller de nyeste ssd’er.

God forbindelse

Hovedidéen er at erstatte SATA (der i stigende grad udgør en ydelsesmæssig flaskehals for de nyeste ssd’er) med noget, der er hurtigere og fiksere. Noget, der er ordentligt optimeret til ssd-lagring. SATA har været et værdigt interface, men både det og dets underliggende protokoller blev udviklet til traditionelle magnetiske drev, og det er på høje tid at se en ændring.

Denne ændring består i at basere lagerforbindelse på pci-e, der har høj båndbredde, og supplere med kontrolprotokoller, der er optimeret til ssd’er. Hvis det er ambitionen, viser indførelsen sig at være noget af en hovedpine.
Det skyldes, at den er delt op i to parallelle standarder. Den ene leverer bagudkompatibilitet med eksisterende SATA-drev, den anden begynder helt forfra. Hybridløsningen hedder SATA Express. Fysisk bruger den et lettere bizart rodsammen af eksisterende SATA-porte og en ny, speciel sokkel.

Man kan bruge SATA-portene som sædvanlig, men hvis man vil have fuldt udbytte af SATA-Express, skal man også bruge den nye, specielle port.
Resultatet er en meget stor forbindelse med flere sokler til et drev. Den føles lidt klodset, og det er den også. Men det er en acceptabel pris at betale for at bevare bagudkompatibilitet.

Den anden parallelle standard hedder M.2. I stedet for en port, som man kan koble kabler til, er den en sokkel til små kredsløb. Den er udviklet på baggrund af pci-e, og de minder meget om hinanden. M.2 passer til små ssd-kort med eksponerede chips, der sluttes direkte til bundkortet, modsat SATA-ssd’er, der er lukkede og kabelbaserede.

Efter vores mening er M.2 den overlegne og mindst kompromissøgende løsning. I øjeblikket tilbyder de fleste kort en af hver type. Vi synes, at den optimale opsætning består i at betragte M.2-soklen som det foretrukne valg til bootdrevet. Så kan man bruge SATA-soklerne til lagring. Desuden er SATA Express-porten et godt valg til et sekundært styresystem i et dualboot-system.

Det er ikke nemt at udtale sig om ydelsen hos SATA Express og M.2. Eftersom disse nye standarder bruger pci-e-spor kan man vælge mellem alle former for ydelsesfunktioner. Man kan bruge flere spor, og der er adgang til pci-e 2.0 og 3.0.

I øjeblikket begynder de fleste bundkort med en enkelt-spor-konfiguration, der giver en reel trafik på omkring 800 MB/s. Det er en god opgradering af de 550 MB/s, SATA 6 Gbps kan levere, men naturligvis drejer lagerydelse sig om meget andet end blot båndbredde.

Med disse fancy pci-e-baserede interfaces følger en ny kontrolprotokol ved navn NVMe. Den erstatter AHCI og giver optimeringen specifikt til ssd’er. Den skulle reducere latens med helt op til 50 procent. Hvordan det afspejler sig i den reelle ydelse, har vi til gode at se, men vi glæder os bestemt til at finde ud af det.

Hvis det er historien om lager, hvad kan disse chipsæt så ellers tilbyde? Man får op til 14 USB-porte, hvoraf de seks understøtter USB 3.0. Man kan også køre tre uafhængige skærme via integreret grafik.

Hukommelsestab

En mindre skuffelse er manglende understøttelse af ddr4. Eftersom dette chipsæt tager eksisterende cpu’er, og disse cpu’er kører ddr3, er det sådan set ikke nogen overraskelse. Men idet både Intel og AMD skruer op for renderingsstyrken i de grafikkerner, som de putter i cpu’erne, bliver hukommelsesbåndbredde stadig mere kritisk. Cpu-hukommelses-båndbredden er milevidt efter selv et billigt grafikkort. Ddr4 løser ikke pludselig dette problem, men det vil være et skridt i den rigtige retning.

Nu vi er i gang: Cpu-soklen er den samme gode, gamle LGA1150. Da den nye Broadwell-cpu-arkitektur endnu ikke er på markedet, understøtter Z97 og H97 selvfølgelig eksisterende Haswell-generation processorer såsom Core i5-4670K og Core i7-4770K.

Der er naturligvis andre medlemmer af 9 Series-familien. Helt oppe i toppen finder vi X99, der understøtter de kommende Haswell E-chips, herunder den kronisk forsinkede lancering af en desktopprocessor med otte kerner fra Intel. Sandt at sige er X99 og de cpu’er, der bliver puttet på det, genlanceret teknologi, der ikke er nært beslægtet med Z97 og H97.

Der findes også chipsæt i den billige ende, for eksempel H91, der dropper nogle funktioner og ikke understøtter overclocking. Hvis man vælger at styre uden om Z97 og H97, skal man være ekstra grundig med at læse specifikationerne for det kort, man køber, og sikre sig, at der ikke mangler noget, som man slet ikke kan undvære.

Er det ikke på tide, at AMD’s desktop-cpu’er får en større opgradering?

Intel lancerer et fancy nyt chipsæt, og cpu’erne kommer senere i år. Men hvad kan vi forvente fra AMD?

Alle og enhver ved, at AMD’s cpu’er ikke har truet Intel på det seneste, men foretagendets chipsæt er endnu mere triste. AMD har omdøbt det samme gamle udstyr i årevis.

En del af forklaringen er, at AMD har begrænset fokus og opmærksomhed, og meget af det, man har, er på det seneste blevet brugt på mobile platforme. Nu lancerer Intel nogle ret overbevisende funktioner som SATA Express og M.2. Har AMD ikke brug for at følge med?

De seneste rygter går på, at AMD har planer om at outsource udviklingen af kommende desktop-chipsæt til ASMedia, der er et datterselskab af det firma, som ejer Asus. Så sent som i april i år havde AMD stadig tab, selvom de var betydelig mindre end i tidligere kvartaler. På trods af nylige succeser (herunder leverancer af chips til begge de store spilkonsoller) og forlydender om, at nogle store navne vender tilbage til AMD, er økonomien sandsynligvis stadig stram.

Et samarbejde, der snart fører funktioner som SATA Express til AMD-platforme, ville være en meget velkommen nyhed. Imidlertid har ASMedias USB- og SATA-controllere vist en tendens til at yde lidt ringere end USB- og SATA-interfaces, der er integreret i bundkortchipsæt. Det er svært at afgøre, om det afspejler en dårlig indsats fra ASMedias side, eller om det blot skyldes den fordel, der ligger i at have udstyr integreret i platformen.