Nakkebøjlen kan være en praktisk løsning, når du har behov for noget mindre og mere diskret end et stort sæt hørebøffer, og du samtidig har brug for trådløs frihed og god batterilevetid.
Plantronics leverer det hele i et veldesignet headset, der byder på vel nok det bredeste udvalg af funktioner i en nakkebøjle hidtil.
Plast og gummi går man sjældent galt i byen med. I hvert fald ikke når man skaber et headset, der skal være let, fleksibelt og hårdført. Og det er lige netop, hvad Voyager 6200 UC er.
Det lægger sig behageligt tilrette om nakken og er, takket være den lave vægt, til at holde ud at have på hele dagen. Designet er solidt, og det er nemt at få plads til headsettet i en lomme eller taske. Vil du passe lidt bedre på det, følger der også et hårdt etui med, dog kræver det lidt mere plads.
Ørepropperne er ikke af den type, du skal presse helt ind i øret. De lægger sig i stedet blidt ind mod din ørekanal, så du nærmest ikke mærker, at du har dem i. På den måde kan du holde ud at have dem i ørerne meget længere tid, end du typisk vil kunne holde ud af at have et stort headset på.
Sammenfatning
Alt om DATA siger:
»Komforten er fremragende, lyden lækker, samtalekvaliteten høj, støjreduktionen effektiv og batterilevetiden god. Voyager 6200 UC er blandt de absolut bedste bud, hvis du vil have et headset, der leverer en overlegen oplevelse hele arbejdsdagen igennem.«
Nøgletal
Pris: 2195 kr.
Lyd: 20 Hz – 20 kHz, stereo musk+tele
Støjreduktion: Passiv og aktiv
Trådløs forbindelse: Bluetooth 4.1, APTx, op til 30 meter
Mikrofon: Boomless, fire mikrofoner
Kontrolknapper: Opkald, mute, volume +/- play/pause, frem/tilbage
Batterilevetid: 9 t tale, 16 t musik