Home » Hovedtelefoner og højttaler » Plantronics RIG 800HD [TEST]: Fremragende gamingheadset med Dolby Atmos
Plantronics RIG 800HD [TEST]: Fremragende gamingheadset med Dolby Atmos

Plantronics RIG 800HD [TEST]: Fremragende gamingheadset med Dolby Atmos

Share

RIG 800HD er noget nær det ideelle headset. Ikke bare til gaming, men også til musik og arbejde. Komforten er eksemplarisk, og lyden både klar og helt omsluttende takket være Dolby Atmos

Der kan være flere gode grunde til at vælge at spille computerspil med et headset på. Én er, at man måske sidder i et lokale med flere andre gamere, der skal kunne høre hver sin lyd, en anden er, at et headset oftest har flere funktioner, som er praktiske under spil, eksempelvis muligheden for at kommunikere med sine medspillere via indbygget mikrofon og at foretage lydindstillinger direkte på headsettet.

For at kunne holde ud at spille i mange timer ad gangen skal det være komfortabelt og nemt at bruge. Her rammer Plantronics helt plet med den nye topmodel i RIG-serien.

Trådløs frihed

RIG 800HD er skabt til pc, men kan faktisk fint fungere med enhver gamingkonsol. Det er trådløst, men heldigvis ikke via almindelig Bluetooth, som kan være upålidelig på pc.

Se også:  Plantronics Backbeat Fit 2100 [TEST]: Perfekt til træning

Der følger en dongle med, som sluttes i USB-indgangen. Den sørger for klippestabil kommmunikation med headsettet, uden den mindste form for forsinkelse. Tag headsettet på, aktiver Bluetooth og klik på link-knappen på adapteren, så forbindes hovedtelefonerne til pc’en. Herefter vil opkoblingen ske helt automatisk, når du tænder headsettet.

At det er trådløst betyder selvfølgelig, at det skal lades op engang imellem. Du skal dog ikke være bekymret for, at headsettet går død midt i en nærkamp, for det klarer 24 timer på en opladning og er god til at give besked om, hvor meget strøm, der er tilbage i det.

Let og behageligt

At du ikke er hægtet til computeren med en ledning, giver dig frie bevægelser. Da headsettet samtidig er designet i de letteste materialer, ænser du nærmest ikke, at du har det på.

Se også:  Vind årets bedste headset

Man kunne beklage sig over, at der ikke er brugt dyre materialer som stål og læder, men det ville ikke give mening, da plast og stof og memory-skum tjener formålet langt bedre her.

Det er simpelthen et utrolig komfortabelt headset at bære. Ørekopperne klemmer kun minimalt på ørerne, mens stoffet lader huden ånde og et elastisk, stofbelagt bånd under hovedbøjlen begrænser tyngden.

Du kan nemt indstille RIG 800HD til dit hoved ved at klikke ørekopperne af hovedbøjlen og placere dem i et passende hul. Denne konstruktion gør desuden, at du kan udskifte hovedbøjlen, hvis du ønsker et særligt look eller vil have dit spilleholds navn på.

På ventre ørekop er der en mikrofon, som aktiveres, når den klappes ned og slukkes igen, når du klapper den op. Bagerst på ørekoppen er der en knap til volumen og balancen mellem lyd fra spil og fra chat.

Plantronics RIG 800HD
5

Sammenfatning

Alt om DATA siger:
»RIG 800HD er enormt behagelig at bære selv mange timer ad gangen, og lyden er klar og velafbalanceret, så headsettet gør sig godt både til film, musik og spil. Slå Dolby Atmos til, og der opstår helt nye dimensioner i spillene. Bedre gaming-headset fås ikke til pengene«

Nøgletal
Pris: 1299 kr.
Frekvensgang: 20 Hz–20 kHz
Drivere: Dynamic 40 mm
Lydteknologi: Dolby Atmos
Mikrofon: Noise cancelling
Forbindelse: Lag-free wireless, op til 10 meter
Batterilevetid: Op til 24 timer
Vægt: 290 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Plantronics Rig 800HD For PC
TAGS
Dolby Atmos
Gaming-headset
plantronics
RIG

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S