Home » Hovedtelefoner og højttalere » Plantronics BackBeat PRO 5100 [TEST]: Endnu mere frihed på farten
Plantronics BackBeat PRO 5100 [TEST]: Endnu mere frihed på farten

Plantronics BackBeat PRO 5100 [TEST]: Endnu mere frihed på farten

Share

Feltet inden for true wireless-hovedtelefoner spidser til med en ny konkurrent i topklassen på det trådløse musikmarked

De seneste år har markedet for trådløse hovedtelefoner været i stærk vækst i takt med, at vores smartphones er blevet vores mobile musikafspiller, videoafspiller osv. Dog er en særlig type af hovedtelefoner vundet frem det sidste år, nemlig typen true wireless. Disse tilbyder fuld trådløs frihed og med kombinationen af sensorer på ørepropperne, genopladelige etuier, smart styring og genveje til vores digitale assistenter, har denne type opnået stor popularitet.

Det har da også betydet, at mange store teknologiproducenter er hoppet med på den helt trådløse vogn, og på årets IFA-messe i Berlin kunne Plantronics afsløre, at de nu er klar med deres første model inden for true wireless-genren nemlig Plantronics BackBeat PRO 5100.

Nye i feltet, men ikke nye på markedet

Selvom Plantronics langt fra er de første på markedet med de sande trådløse hovedtelefoner, så er firmaet ikke ny ud i trådløse hovedtelefoner. Plantronics BackBeat Fit-serie er nemlig også helt trådløse, men har en lille ørekrog, der skal sikre, at de bliver på plads under sportslige aktiviteter.

Se også:  Vind årets bedste gaming-headset

Det er dog tydeligt, at Plantronics har set på konkurrenterne og tilpasset deres første bud i genren til at ligge i topklasse. De nye BackBeat PRO 5100 vejer nemlig blot 5,8 gram per øreprop og er 16 % mindre end en af de store konkurrenter Jabra Elite 65T.

Plantronics har også lyttet til kritik af foregående modeller af true wireless-hovedtelefoner, nemlig manglen hos mange konkurrenter på, at du kan nøjes med at bruge den ene øreprop, f.eks. hvis du foretager opkald eller gerne vil høre en samtale på kontoret.

For at bruge den ene øreprop i såkaldt mono-mode, skal du blot placere den øreprop, du ikke vil anvende i etuiet, og som prikken over i’et, har Plantronics sørget for, at du selv kan bestemme, om det er højre eller venstre øreprop, du vil bruge. Det virker problemløst og er praktisk, når du af den ene eller anden grund vil have det ene øre fri. Den højre øreprop er den primære, men dette kan skiftes via Platronics BackBeat-app.

Se også:  Nye AirPods kan tilpasses ørerne og har aktiv støjreduktion

Når du tager BackBeat ud af etuiet og sætter dem i ørerne, forbinder de automatisk til din mobil (efter første opsætning), og som udgangspunkt vil BackBeat PRO fortsætte det musik, du sidst lyttede til. Tager du dem ud, pauses musikken eller opkaldet mutes.

Musikken styres nemt via ørepropperne. Et enkelt tryk på højre øreprop skifter videre til næste nummer, to tryk hopper tilbage. Som det også er trenden på de fleste nye hovedtelefoner, har PRO 5100 også en indbygget funktion til at aktivere den digitale assistent på din telefon såsom Google Assistent eller Siri. Ved at holde knappen på højre ørekop inde i to sekunder, var Siri aktiveret på vores ene testtelefon og kvitterede med svar på vores spørgsmål direkte i øret.

Plantronics BackBeat PRO 5100
  • Features
  • Lydkvalitet
  • Batteri
  • Design
  • Pris
4.5

Summary

Alt om DATA siger:

»Plantronics hopper direkte op i den øverste del af true wireless-markedet med BackBeat PRO 5100, der leverer elegant og lille design med god lyd, gennemtænkte funktioner og flot batterilevetid.«

Nøgletal:

Pris: 1395 kr.
Lyd: In-ear (true wireless)
Batteri: Op til 6,5 timer (+ op til 13 timer i etuiet)
Tilslutninger: Bluetooth 5.1
Vægt: 5,8 gram pr. øreprop. 38,6 gram for etui uden hovedtelefon
Etui-opladning: Micro-USB

Her er den bedste dagspris på Plantronics BackBeat Pro 5100
TAGS
helt trådløse hovedtelefoner
plantronics

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S