Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Plæneklipperen kan se, høre og føle

Med ny sanseteknologi sætter Robomow sine plæneklippere i stand til at træffe selvstændige beslutninger på baggrund af syn, hørelse og følesans.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nogle frygter, at robotter tager arbejdet fra os. Men – hånden på hjertet – er der ikke nogle opgaver, som vi med den største glæde overlader til en robot? Støvsugning er et godt eksempel. Græsslåning er et andet. Og netop robotplæneklippere er i rivende udvikling i denne tid.

Firmaet Robomow (der oprindelig bar navnet ”Friendly Machines”) har leveret robotplæneklippere til kunder i Europa og USA siden – ifølge firmaet – 1998. Nu har Robomow forsynet sin topmodel, RS635 Pro SV, med endnu flere menneskelige egenskaber. Takket være kontrolsystemet RoboVision kan denne robotplæneklipper nemlig ikke blot slå græs; den kan også se, høre og føle.

Synet står et smart-kamera for. Hvis plæneklipperen registrerer et menneske eller et kæledyr i den umiddelbare nærhed, stopper den med det samme og venter, indtil der igen er fri bane. Hvis den får øje på en forhindring på større afstand, vælger den automatisk en anden rute.

Tal med din plæneklipper

I 2018 lancerede Robomow som den første producent en robotplæneklipper med stemmestyring. Styringen finder sted ved hjælp af Amazon Alexa-kompatible enheder. Med denne funktion kan man kommunikere med maskinen. Man kan for eksempel sige: ”Alexa, bed Robomow om at vende tilbage til ladestationen!” – så kører Robomow straks hjem til stationen.

Robotplæneklipperne fra Robomow kan ikke blot se og høre, de kan også føle. Med følesansen kan de tage bestik af vilkårene og tilpasse sig græsplænens specifikke behov, forklarer virksomheden. Det kan for eksempel dreje sig om at øge omdrejningstallet, hvis græsset nogle steder er særlig højt. Resultatet er en plæne, der altid skulle være helt jævnt klippet.

Robomow RS635 Pro SV med RoboVision og stemmestyring har en vejledende udsalgspris på 24.999 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere