Home » AOD Pro » PHP 8 er frigivet – her er de nye features
PHP 8 er frigivet – her er de nye features

PHP 8 er frigivet – her er de nye features

Share

En ny version af scriptsproget PHP giver matematiske og grafiske operationer et boost

Få år efter World Wide Web blev født, frigav dansk fødte Rasmus Lerdorf første version af et scriptsprog til brug i forbindelse med webudvikling. Han kaldte sproget for PHP (dengang forkortelse for Personal Home Page), og det har bidt sig fast i løbet af de sidste 25 år. Nu er version 8 af PHP blevet frigivet efter flere års udvikling, og der er tale om en kraftig opdatering med en del nye features.

En af de meget omtalte nye features er JIT-kompilering (Just In Time), som vil ændre måden, koden afvikles på. I tidligere versioner har der været tale om fortolkning af kode på runtime, men med JIT-kompilering bliver det muligt at foretage en ”ægte” kompilering af noget af koden og så benytte denne i stedet for den noget langsommere fortolker. Det vil dog næppe forøge performance væsentligt i standard PHP-webapplikationer, men vil give matematiske og grafiske operationer et boost.

Se også:  Visual Studio Code – den nye konge hos programmørerne
En række nye funktioner

Selve PHP-sproget har ligeledes fået en masse nye features som vi kender fra andre moderne programmeringssprog. PHP kan således nu bryste sig med union types (samling af to eller flere typer), attributter (metadata til klasser), en ny form for switch-struktur kaldet match, en autogenerering af klasser ud fra en constructor-definition, en ny mixed type, navngivne argumenter på metoder og mange flere ting.

Ved installation af PHP 8 skal man være opmærksom på, at ældre kode ikke nødvendigvis kan afvikles. De fleste store forandringer er dog allerede markeret som forældet i PHP 7. Find dokumentation og den nye version på PHP-hjemmesiden.

Se også:  Fire ud af fem apps i den offentlige sektor har fejl

PHP-sproget symboliseres ofte med en elefant tegnet af Vincent Poitier i 1998 – billedet foroven.


TAGS
php
programmering

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S