Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Photoshop får nye funktioner

Den nye version af Adobes populære fotoværktøj skifter navn til Photoshop CC, rykker i skyen og rummer et væld af nye redigeringsmuligheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Adobes store suite af programmer til billed-, video, og webredigering, der tidligere hed Creative Suite (CS), vil fremover hedde CC for at vise, at de er en integreret del af Creative Cloud. I fremtiden vil de således understøtte mere intuitive og bedre samarbejdsformer centreret omkring nettet.

Photoshop CC har en lang række forbedringer, herunder en ny funktion som gør uskarpe fotos skarpe og nye funktioner, der forbedrer design-arbejdsgange samt nye Camera Raw-muligheder. Det nye Photoshop CC indeholder alle funktioner fra Photoshop CS standard og Photoshop CS Extended, så man altid har adgang til 3D-værktøjer og billedanalyser. Desuden giver integrationen med Creative Cloud flere fleksible samarbejdsmuligheder og gør det let at dele sine filer.

“Ved at levere nye, innovative funktioner gør vi alle fotografer og kreative i stand til at skubbe grænserne for redigering af fotos og design. Samtidig skal vores kunder nu ikke længere vente 18 til 24 måneder for at få adgang til de nye værktøjer. Når en Photoshop-funktion er klar – om det så er den næste Healing Brush eller noget opsigtsvækkende som Content Aware Fill – så leverer vi det direkte i Creative Cloud,” siger Mariah Andén, nordisk marketingchef for Adobe Digital Media.

Nye funktioner i Photoshop CC

Photoshop CC har masser af nyheder, så man kan slippe kreativiteten løs og blive mere effektiv – hvad end man vil gøre fotos perfekte, designe til online eller offline medier, skabe 3D-værker eller lave video.

En række nye værktøjer introducerer de mest avancerede fotoskarpheds-teknologier nogensinde. Det nye værktøj Camera Shake Reduction analyserer og korrigerer for uskarphed opstået på grund af kamerabevægelser, så man får bedre fotos. Det nye Smart Sharpen-værktøj bruger adaptive sharpening algoritmer, så støj og halo-effekter minimeres, og man får højkvalitetsresultater. Og så kan man nu forøge størrelsen på et foto helt op til billboard-størrelse, uden at billedet bliver pixeleret.

Adobe Camera Raw 8 giver Photoshop CC tre nye fotoredigeringsmuligheder. Med Advanced Healing brush kan fotografer “helbrede” eller “lappe” fotografier med et penselsstrøg i stedet for et rundt område. Det nye værktøj Radial Gradient har avancerede kontrolmuligheder, så man skaber opmærksomhed omkring fotoets fokus uden at tilføje en standardvignet. Værktøjet Upright retter automatisk horisonter og laver korrekt perspektiv uden at ødelægge fotoet. Redigering med Camera Raw kan laves i hvilket som helst lag eller fil i Photoshop CC.

Det er nu muligt at lave rektangler med runde hjørner og justere størrelsen af dem på hvilket som helst tidspunkt. Man kan nu også vælge flere stier, former og vektorer på en gang, så man får en hurtig og nem arbejdsgang, når man arbejder med flere objekter.

Photoshop CC er det første Adobe-program til Mac og Windows, som kan bruges til at overføre filer direkte til Behance, så arbejde skabt i Photoshop CC kan ses øjeblikkeligt og giver mulighed for Behance-brugernes feedback. Behance er verdens førende kreative netværk med over 1,4 million medlemmer.

Med Photoshop CC får man også alle de nyeste funktioner, som Creative Cloud-medlemmer har fået i løbet af det sidste år – herunder Smart Object support for Blur Gallery og Liquify effekter, Conditional Actions samt CSS-understøttelse til hurtigere webdesign.

Adobe lancerer snart et nyt workflow fra Photoshop CC til Edge Reflow CC som vil gøre det nemmere for alle kreative at bygge webdesign op i Photoshop som nemt kan laves om til responsive webdesign, der kan ses på alle typer af enheder.

Photoshop CC er tilgængeligt nu. Du kan se priserne her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere