Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du få Photoshop direkte i dit smartphone-kamera

Photoshop Camera er en ny app, som giver dig den stærke billedbehandling fra Photoshop direkte i linsen, når du skyder billeder med din mobil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Adobe har netop afholdt den årlige Adobe Max konference, hvor et væld af ny software blev præsenteret.

Blandt de største nyheder er en ny app, som giver dig kræfterne fra måske bedste billedredigeringsprogram, Photoshop, direkte i kameraet, når du tager billeder med mobilen.

Photoshop Camera anvender den kunstige intelligens fra Adobe Sensei til automatisk at forbedre og løfte kvaliteten af billederne.

Appen kan genkende objektet i billedet og give anbefalinger, og i det øjeblik billedet tages, bliver der automatisk tilføjet avanceret behandling, samtidig med at det originale billede bevares.

Photoshop til iPad

Foruden den nye kamera-app kommer Photoshop nu til iPad. Ikke en i en begrænset udgave som Photoshop Express, men den fulde version af Photoshop.

Programmet er udviklet specifikt til tablets, og derfor er Photoshop til iPad mere intuitivt og en nemmere for nye brugere at komme igang med.

Den fulde version af Photoshop kan nu fås til iPad. Den fulde version af Photoshop kan nu fås til iPad.

Også lidt til Windows-brugerne

Adobe er godt i gang med at ruste sig til fremtiden, hvor brugeren i stigende grad vil arbejde alle andre steder end foran skrivebordet – eller i hvert fald have muligheden for at gøre det. Ud over Photoshop til iPad har Adobe også løftet sløret for, hvordan Adobe Illustrator kommer til at se ud på iPad’en. Tegneapp’en Adobe Fresco, der også næsten lige er kommet til iPad, kommer nu også til Microsoft Surface Pro X.

”Vi elsker at skubbe grænserne for kreativitet og gøre alle mere produktive og i stand til at udtrykke deres kreative vision. Disse annonceringer redefinerer den kreative oplevelse for alle – ikke kun erfarne professionelle, men også den næste generation af designere, fotografer, filmskabere og illustratorer,” siger Scott Belsky, CPO og Executive VP for Creative Cloud hos Adobe.

Af andre nyheder kom Adobe med:

• Adobe Illustrator til iPad (preview)
Illustrator følger i sporet på Photoshop, og inden længe er programmet klar på iPad. Udfordringen har ligget i at overføre den samme følelse af præcision og alsidighed, som man kender fra computeroplevelsen til touchskærmen. Illustrator til iPad byder, ligesom Photoshop, på en nytænkt intuitiv brugerflade, og det bliver muligt for brugerne at arbejde med de samme projekter på tværs af de forskellige enheder. Man vil desuden have let adgang til Adobe Stock, Adobe Fonts og alle Creative Cloud Libraries.

• Adobe udvisker grænserne mellem den digitale og fysiske verden
I takt med at både de kreative og forbrugerne tager Augmented Reality og 3D til sig, begynder Adobe også at tænke i nye baner, når det gælder kreative arbejdsredskaber og nye måder at udtrykke sig på. Nu lanceres Adobe Aero, der gør brugeren i stand til at skabe en helt ny form for indhold, der gør grænserne mellem den digitale og den fysiske verden flydende. Med Aero kan brugeren skabe AR-oplevelser ved at udnytte kendte værktøjer som Photoshop og Dimension til at skabe billeder eller indhold, der passer ind i en tredimensionel verden. Aero er et selvstændigt program i Creative Cloud.

• Adobe Fresco til Microsoft Surface
Tidligere på efteråret var Adobe Fresco klar til iPad – nu kommer den også til Microsoft Surface Pro X og Wacom MobileStudio Pro. Fresco efterligner den klassiske tegne- og maleoplevelse på papir og overfører den til skærmen. Adobe Sensei sørger for, at vandfarverne og oliemalingen opfører sig på præcis samme måde som i virkeligheden, når de blandes og skaber flotte billeder. Desuden taler programmet sammen med andre Adobe-programmer, så kunstneren kan bruge sine yndlingspensler fra Photoshop i de andre programmer og i øvrigt arbejde med det samme projekt fra flere forskellige apps.

• Nyt design af Creative Cloud Desktop
Adobe er klar med en helt nydesignet desktop-app til Creative Cloud-programmerne, hvor det bliver lettere at navigere mellem, opdatere og opdage nye Adobe apps. Opdateringen inkluderer en stærk indbygget søgemaskine, som kan søge på tværs af alle Creative Cloud projekter og filer, hurtig mulighed for deling af filer og adgang til tutorials.

Opdateringer til Creative Clouds desktop-software er nu tilgængelige for abonnenter. Adobes mobile apps kan downloades fra Apple App Store og Google Play.

• Adobe Photoshop på iPad er tilgængelig for alle Creative Cloud-kunder som en del af deres abonnement på Photoshop. Det kan også købes via Apple App Store og Adobe.com.

• Adobe Fresco er tilgængelig som app for $ 9,99 om måned eller med de fleste Creative Cloud-planer. En freemium-version er også tilgængelig med mange af de samme funktioner som den fulde version.

• Adobe Illustrator til iPad bliver tilgængelig i 2020.

• Adobe Aero er tilgængelig som gratis iOS-app.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere